En kommunalarbejder er indlagt på Rigshospitalet, efter han blev ramt af en væltet græsslåmaskine

En kommunalarbejder, der var i gang med at slå græs i Fredensborg torsdag, kom alvorligt til skade, da græsslåmaskinen væltede og ramte ham i hovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han blev fløjet til Rigshospitalet med en lægehelikopter, hvor han blev lagt i kunstig koma, oplyser pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi til Grønteknik.dk.

Dagen efter ulykken kendte Henrik Suhr ikke til den uheldige arbejders tilstand, men han understregede over for Grønteknik.dk, at Rigshospitalet altid kontakter politiet, hvis der er grund til det.

- Vi får selvfølgelig besked, hvis situationen bliver forværret, siger Henrik Suhr.

Maskinen kurede ned af skranten

Ulykken skete, da kommunalarbejderen stod på en skrant i Fredensborg og styrede en fjernbetjent græsslåmaskine.

- Den væltede og kurede ned ad skrænten inden den ramte ham, sagde vagtchefen hos Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortalte, at manden blev hjulpet af nogle håndværkere, der var i nærheden, og blev behandlet på stedet, inden lægehelikopteren tog ham med til Rigshospitalet.

Arbejdstilsynet skal nu til at undersøge, hvordan ulykken kunne finde sted.