Efter den seneste fusion mellem de grønne skoler i Århusområdet hedder skolen i Beder nu "JU Århus"

Den store uddannelsesinstitution i Århus for den grønne branche må vi ikke længere kalde Beder Gartnerskole. Efter den seneste fusion med lignende skoler i området har skolen har fået et navn, som ingen andre end embedsmændene i Undervisningsministeriet gider bruge. "Jordbrugets UddannelsesCenter Århus" , lyder det nye, mundrette navn. Og husk: Ingen mellemrum mellem "Uddannelses" og "Center" - men med stort C alligevel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så der er ikke noget at sige til, at det fine navn i daglig tale blevet til "JU Århus". Men mon ikke de fleste i branchen stadig tænker på skolen som Beder Gartnerskole. Det har skolen heddet siden 1959, altså i mere end 50 år.

Men der har været undervist i haveanlæg og plantekendskab meget længere på stedet. Faktisk siden 1889, hvor Beder Havebrugsskole startede med fire (!) elever.

Siden er elevtallet mere end hundrededoblet. Alene skolehjemmet i Beder har plads til 240 fastboende elever - og lige så mange kommer hver dag udefra - så man kan ikke klage over, at der ikke er liv i den gamle institution.

Europæisk havehistorie

Faglærer, cand. mag. og tillidsmand Ole Fournais har været med i den sidste tredjedel af skolens udvikling, hvor det virkelig er gået stærkt. Siden 1978 har han sat sit præg på skolen, i første omgang måske mest markant med  sin undervisning i arbejdsmiljø. Dengang var det emne ikke var lige populært i alle kredse - heller ikke hos skolens daværende ledelse. Men ministeriet bakkede ham op, og siden har udviklingen i den grad bekræftet Ole Fournais' fremsyn.

I dag deler han sin tid mellem lærergerningen og tillidsmandsjobbet, mens han, der fylder 62 år i år, overvejer en knap så arbejdspresset fremtid. Men inden får han mulighed for at dyrke sin største faglige interesse i klasselokalet endnu en gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Europæisk havehistorie jeg meget interesseret i. Italien, Frankrig og Sydengland. Her finder man de mest spændende klassiske haveanlæg, fortæller Ole Fournais og peger op på væggen af et luftfoto af et det franske slot Château de Villandry, med et meget stort, barokt haveanlæg.

- Men det er bare køkkenhaven, tilføjer han med et smil.

EFG gav et skub

Men europæisk havehistorie er kun et lille hjørne af det, EUD-eleverne og AMU-kursisterne skal lære i Beder.

- Her på skolen har vi tre uddannelsesafdelinger, nemlig Anlægsgartner, som jeg selv er en del af,  Væksthusgartner og Produktionsgartner, der omfatter planteskole og frilandsgartneri. Desuden holder vi mange forskellige AMU-kurser, for eksempel i belægninger, siger Ole Fournais.

Den daværende Beder Landbrugsskole var den første "grønne" skole, der tog EFG-elever ind. Det var i 1976.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gav en afgørende ændring i udviklingen. Tidligere var der kun en mesterlære-uddannelse, hvor eleverne så kom på skole og sad og terpede. Det var dræbende kedeligt, men EFG-uddannelserne, som vi  gav skolen et ryk opad og flere elever, fortæller Ole Fournais.

Grundforløb i moduler

I dag er EFG blevet til EUD (ErhvervsUDdannelserne), men uddannelserne er stadig delt op i et indledende grundforløb, efterfulgt af praktik i en erhvervsvirksomhed i branchen, kombineret med et hovedforløb på skolen.

- Grundforløbet varer fra 20 til 60 uger. Det normale er 20 uger, men hvis eleven har brug for ekstra undervisning eller måske pædagogisk støtte for at gennemføre forløbet, forlænger vi undervisningsforløbet, for eksempel til 40 eller måske endda de 60 uger, forklarer Ole Fournais.

Der er en række ting, der er generelle for alle elever på et EUD grundforløb. Undervisningen er opdelt i moduler, som bliver mere og mere specialiserede i forhold til det fag, eleverne vil fortsætte i. I Beder hedder det "Jord, planter og dyr" - der er det grundforløb, alle på vej ind ind i de grønne fag skal igennem.

Blandet elevflok

- Elevernes motivation, skolebaggrund og alder er i meget forskellige. Vi har elever på grundforløbet, som er kommet direkte fra folkeskolen eller et år på en efterskole. Men vi har også voksne mennesker, der i en alder af 30 eller 40 år vil have en faglig uddannelse. Det kan selvsagt godt give nogle problemer i undervisningen at stå med en lille flok drenge, der er optaget af alt andet en undervisningen sammen med voksne mænd, der er her for at lære noget, siger Ole Fournais og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ind imellem kan jeg godt blive lidt ærgerlig over alle de ressourcer, vi bruger på elever, der ikke er motiverede for undervisningen. De ressurcer kunne vi have brugt bedre på mere undervisning af de elever, der vil noget med deres ophold her. Vi har unge elever, som vi engang imellem er nødt til at gå over og vække med en spand vand. Men som systemet er, er vi nødt til at bruge kræfter på at trække dem med igennem undervisningen.

Mobilitet er nødvendig

Det er forholdsvis sjældent, at eleverne har en praktikplads, når de begynder på grundforløbet. Der kan være en enkelt, som har haft job som arbejdsdreng i en virksomhed, og som allerede har praktikaftalen på plads fra starten.

- Det almindelige er dog, at eleverne finder en praktikplads med hjælp fra skolen. Men der er elever, for hvem det ikke lykkes. Det kan skyldes, at der er mangel på pladser, men det kan også skyldes, at eleven af personlige årsager ikke kan eller ikke har lyst til at flytte geografisk for at få en uddannelse. Hvis der er tale om en familiefar med små børn og en kone, gør vi naturligvis en ekstra indsats for at finde en praktikplads, så han kan fortsætte uddannelsen, uden familien går i opløsning. Men er der tale om en enlig ung mand, kan han godt blive nødt til at flytte til Nord- eller Sydjylland efter en praktikplads, siger Ole Fournais.

Det forekommer jævnligt, at der ikke er praktikpladser nok til alle eleverne, men Ole Fournais synes ikke, at det er et voldsomt stort problem.

- Normalt er det kun en håndfuld, der bliver henvist til skolepraktik, altså at tage deres praktikforløb her på skolen. Men så er vi rigtig gode til at få etableret kortere udstationeringer i virksomheder, vi samarbejder med, og så lykkes det ofte at gøre sådan en udstationering til et permanent praktikforløb, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brud er sjældne

Når praktikaftalen er på plads, ligger der en plan for elevens næste tre år og 10 måneder.

- Praktikforløbet starter med tre måneders prøvetid, men det er heldigvis sjældent, at vi oplever en afbrydelse af praktikforløbet. Det hænger også sammen med, at vi her på skolen er relativt gode til at "parre" elever og virksomheder, fordi vi har et godt kendskab til både eleven og til virksomheden, der ofte drives af en tidligere elev herfra, siger Ole Fournais.

Praktikforløbet består af praktisk arbejde og oplæring i virksomheden, afbrudt af undervisningsforløb på JU Århus i Beder.

- Hvis vi taler om en uddannelse til anlægsgartner, så skal eleven tilbage på skolen fem gange i praktikforløbet. Det korteste forløb er på tre uger, det længste på 10 uger. Derefter slutter det hele af med en svendeprøve, siger Ole Fournais.

Fleksiben svendeprøve

I Beder har JU Århus valgt at svendeprøven er en projektopgave, som eleven selv vælger. Andre skoler er knap så fleksible. Her bliver opgaven til svendeprøven ofte bestemt af skolen, ikke eleven selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har imidlertid meget gode erfaringer med, at eleven selv vælger sit projekt til svendeprøven. DEt samme gælder de virksomheder, vi arbejder sammen med - og ikke mindst skuemestrene, fastslår Ole Fournais.

Projekterne kan være meget forskellige. Det kan være at tegne og aanlægge forhaven til et rækkehus eller en gårdhave til et firma.

- Det kan også være en taghave, som eleven så anlægger nede på jorden, siger Ole Fournais og fortsætter:

- Vi er i Danmark langt bagefter Tyskland og Holland med taghaver. Det er vi ved at gøre noget ved her på stedet med en ny taggartneruddannelse, fordi taghaver, grønne tage og endda lodrette haver, anlagt på bygningsfacader, bliver noget, der vil vinde meget frem de kommende år. For eksempel er der lige anlagt en taghave på Rigsarkivets nye bygning lige bag Hovedbanegården i København. Det er noget, ministeriet er meget opmærksom på, og vi har allerede holdt de første kurser her efter opfordring fra undervisningsministeriet, siger Ole Fournais.