Et høl er et dybt sted i åen - i modsætning til de lavvandede stryg, hvor vandet pludrer afsted mellem stenene. Kjællinghøl mellem Bjerringbro og Ulstrup i Midtjylland er altså et sted, hvor man ikke uden videre kan komme over åen.

I dag er Kjællinghøl betegnelsen for hele området, der i dag rummer en primitiv overnatningsplads, naturskole, rekonstruerede jernalderhuse, resterne af en gammel borg fra 1300-tallet og forskellige naturaktiviteter.

Derfor giver det god mening med en bro over den dybe Gudenå netop her. Aktive beboere fra egnen har længe presset på - og nu er broen på vej. Det har været en gammel drøm, at broen ikke skulle være en moderne konstruktion i stål og beton, men i naturmaterialer, der falder godt ind både i landskabet og i aktiviteterne i området.

Resultatet er blevet en bro, der bygges i rå, afbarkede stammer af douglasgran, der er skovet i den nærliggende Borridsø Skov under Frijsenborg Gods.

- Vi har valgt at fælde manuelt og håndafbarke stammerne, så vi ikke risikerer de skader, vi kunne få med maskinskovning og -afbarkning. Derefter er stammerne skåret op i længder og transporteret til vores værksted i Stilling mellem Skanderborg og Århus, fortæller John Paaskesen.

Det er hans firma, Wood-Ways.com, der bygger broen, som får et imponerende frit spænd på 36 meter.

- Underflangerne bliver 43,5 meter og sættes sammen af fem stammer med en diameter på en halv meter. Det længste stammestykke er 10,5 meter. Overvangerne samles tilsvarende af fem stammer. Tilsammen danner de to konstruktioner et gitterspær med en højde på seks meter. Broen består af to bro-gitterspær, der bæres af et fundament af nedrammede egepæle på begge sider af åen. Så der bliver tale om en ægte træbro, forklarer John Paaskesen.

Træet arbejder

De enkelte brospær bygges og samles på forhånd på Wood-Ways værksted eller rettere på pladsen udenfor, for selv om Wood-Way råder over store værkstedsbygninger, er der dog ikke plads til to bro-gitterspær på seks gange 43 meter. Når spærene er færdige, skilles de ad og transporteres til Kjællinghøl, hvor en 120 tons mobilkran sætter broen på plads. Den samlede vægt, når dæk og værn er monterer, løber op i omkring 50 tons.

- Den store udfordring er samlingerne. Træ er et levende materiale, der arbejder i takt med svingningerne i temperatur og især fugtindholdet i træet. Derfor bruger vi helt friskskovede stammer med et vandindhold på 38 procent, og så holder vi fugtigheden konstant, indtil broen er færdig. Det sker ved at vande stammerne og pakke dem ind i plastik, når vi ikke arbejder med dem, siger John Paaskesen.

Hver enkelt samling består af tre varmforzinkede stålbeslag på 12 mm tykkelse. Stålbeslagene monteres i modsvarende slidser, der er skåret ind i enden af stammerne og låses med et antal tværgående, 24 millimeter tykke dorne i stål. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig det besvær, der bliver resultatet, hvis stammerne vrider eller slår sig efter hullerne er boret. Eller hvis hullerne i stålbeslagene ikke sidder fuldstændigt præcist.

Træmodeller af beslagene

- Derfor har vi valgt at lave et tilsvarende sæt samlebeslag i krydsfinerplade. Træ-beslagene svarer fuldstændigt til stålbeslagene med den ene forskel, at vi kan bore gennem pladerne i samme arbejdsgang, som vi borer hullerne i stammerne. Derefter får smeden modellerne med hullerne, og så er det hans opgave at bore hullerne i stålbeslagene nøjagtigt samme sted som i træ-beslaget. Hvis hullerne ikke passer, kan vi ikke få dornene gennem stammerne og de tre stålbeslag. Tolerancen i hullerne er mindre end to millimeter, siger John Paaskesen.

Smeden er imidlertid ikke nervøs. Brospærene samles liggende, så dornene sættes i ovenfra og lodret ned.

- Så smeden praler med, at vi skal sætte propper i i hullerne på den anden side af stammerne. Ellers falder dornene blot lige igennem, påstår han. Men for en sikkerheds skyld har vi fået fremstillet en muffe, der passer præcist ned over dornene. Muffen kan vi slå på med en tryklufthammer, og så regner vi med at få dornene på plads, siger John Paaskesen fortrøstningsfuldt.

Uden overfladebehandling

Det er ikke tanken, at de afbarkede douglas-stammer skal overfladebehandles på nogen måde, hverken med maling eller træbeskyttelse. Der lægges en elastisk gummifuge foroven i samleslidserne for at forhindre vandansamling og nedtrængen  i samlingerne, men ellers vil brospærene stå i råt træ. Det er så planen, at eventuel algevækst afrenses en gang om året, fordi algerne samler og holder på fugten og dermed medvirker til en betydelig hurtigere nedbrydning af træet.

Værn og brodæk udføres i hårdt træ ligesom de fleste af de mere standardiserede træbroer, der er Wood-Way.coms normale forretningsområde.

- Vi laver fodgængerbroer, materielbroer og træstier, normalt i sibirisk lærk eller tropisk hårdttræ i EU's varighedsklasse ét. Alt det træ, vi bruger, er FSC-certificeret bortset fra den sibiriske lærk, der overhovedet ikke kan skaffes med certifikat. Typisk vil konstruktioner i sibirisk lærk holde omkring 40 år, mens det tropiske hårdtræ, vi bruger, normalt kan holde i 70 år, siger John Paaskesen.

De tropiske træsorter kan for eksempel være Cumaru, Muiracatiara (tigertræ) eller Tatajuba, der alle kommer fra Sydamerika.

Træbro med bedre højde

Af forståelige årsager er det ikke Kjællinghøl-broen, Wood-Ways.com tager med til Have og Landskab i Slagelse. Den er trods alt et par numre for stor. I stedet udnytter John Paaskesen et flot tilbud, som han har fået af Slagelse Kommune.

- Slagelse Kommune har købt en mere end ti meter lang træbro, der skal erstatte en gammel jernbanebro i beton hen over Korsørvej. Jernbanen er nedlagt og erstattet af en sti, og det giver mulighed for at hæve gennemkørselshøjden på vejen fra 3,8 meter til 4,5 meter. Det hænger sammen med, at konstruktionshøjden på vores bro er 70 centimeter lavere end den gamle betonbro. Så selv om brodækket ligger i samme plan som hidtil, bliver der bedre plads under broen, forklarer John Paaskesen.

Broen, der anbringes skråt over vejen, bliver mellem 10,6 og 12,6 meter lang. Og det er ikke mere, end at den kan komme med på Have og Landskab.

- Slagelse Kommune har været meget velvillige, og udstillingsledelsen har givet grønt lys, så derfor bliver vi i stand til at vise en af vores større træbroer frem. Det er vi naturligvis meget glade for, siger John Paaskesen.

Sammenskruede træbjælker

Wood-Ways.com laver træbroer fra tre meter og opefter med én meters spring. Den bærende konstruktion kan være lærk eller hårdttræ, mens brodæk og værn normalt bygges i hårdttræ. Bærende vanger i lærk udføres som limtræsbjælker, mens de tilsvarende bærende bjælker i hårdttræ ud over at være limede også er skruet sammen lag for lag.

- Vi kan ikke nøjes med at lime det tropiske træ, fordi limen holder dårligere på grund af træets indhold af naturlig olie. Derfor bliver bjælker af hårdttræ skruet sammen lag for lag med det antal skruer, vores ingeniør har beregnet, så styrken bliver mindst lige så stor som limtræsbjælkerne, forklarer John Paaskesen.

Brodækket kan Wood-Ways.com levere i profilfræsede brædder, med skridsikre ribber eller fuldt bestrøede med skridsikkert materiale.

- Vi bruger fortrinsvis et skarpkantet materiale, der hedder Dynagrip. Det er lige så hårdt som det carborundum, der bruges til slibesten, så slidstyrken fejler ikke noget. Og vi kan levere bestrøningen i et utal af farver, så man kan få nøjagtigt det udseende, man gerne vil have, siger John Paaskesen og henter en kuffert med flere end 100 forskellige farveprøver i små glas.

Skridsikringen med Dynagrip kan de besøgende på Have og Landskab selv få lov til at afprøve. Slagelse Kommune har bestilt broen med fuld bestrøning, så der bliver god lejlighed til at prøve effekten af.