Den nye buskrydder fra Jonsered klarer alt fra græs til mindre udtynding i skoven

Med den nye buskrydder fra Jonsered er fritidslandmanden godt rustet. Både når det gælder den præcise klipning af græsset langs mure og bedkanter eller det handler om at bane en vej gennem det uigennemtrængelige krat bag ejendommen. Faktisk klarer buskrydderen endda en udtynding af de mindre træer i skoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge de nye modeller, CC 2245 og  CC 2235, er forsynet med en Clean Power motor, der har kraft og overskud til selv den mest krævende opgave. Med trimmerhoved, savklinge og græsklinge som standardudstyr er buskrydderen fuldt udstyret til arbejdet i have, park og landbrug.

Den vigtigste forskel mellem de to modeller er, at CC 2245 er bygget til større og hyppige opgaver for eksempel i skoven, hvor CC 2235 er ideel, når det meste af arbejdet foregår på gården, ved fritidshuset eller i villahaven. Begge maskiner er forsynet med justerbar bæresele. Hen over skulderen er selen polstret, og til CC 2245 er den desuden er forsynet med en støddæmpende hoftepude. Selen er forsynet med en snaplås, som gør det muligt for brugeren at komme hurtig fri af maskinen.