Den nye klimaaftale for landbruget, som et bredt flertal af Folketingets partier står bag, overser skovenes klimapotentiale, mener skovbrugets brancheorganisation Dansk Skovforening.

"Skovdyrkningens potentiale i forhold til at bekæmpe klimaforandringerne er væsentlige. Nul-udledning i jordbruget - og måske også på sigt negative emissioner i sektoren kræver, at politikerne lægger planer for bidragene fra Danmarks produktive skove. Der er blandt andet behov for planer for tilvækst - altså lagring af kulstof. Derudover også for kulstoflagring i træprodukter og substituering af fossilt kulstof med biogent kulstof i byggeri, i energiproduktion med mere, påpeger brancheforeningen," lyder det i en artikel på skovdyrkerne.dk.

Større skovareal

Konkret indeholder den nye aftale en ambition om mere skovrejsning og mindre hugst i offentlige skove.

Skovarealet skal øges. Der afsættes samlet 613 millioner til privat skovrejsning for perioden 2022-2030.

De nye skove vil særligt frem mod 2050 sikre et øget CO2-optag.

Aftalens eneste andet klimatiltag i skoven er at øge skovens stående CO2-lager ved at reducere hugsten med 20 procent i perioden 2026-2030 i de dele af statsskovene, som ikke udlægges til urørt skov.

Dansk Skovforening påpeger, at skovejerene og følgeerhvervene har brug for politiske visioner og mål for at kunne navigere. Derfor er ikke nok at lave skovrejsning - der skal også være mål for, hvordan vi udnytter ressourcerne og investerer i produktionen.

Overordnet indeholder aftalen et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

Aftalen hedder 'Grøn omstilling af dansk landbrug' og blev indgået tidligere på måneden.