Lyt til artiklen:

Importør har verdensnyhed med på messe

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Temaet for Nellemann Machinery på Have & Landskab 2021 er "forandring".

Sæsonen 2020 - 2021 har budt på mange nyheder fra Kubota, Bobcat og Holder. Næsten alle brands har lanceret nye modeller, opgraderet de gamle, samt udvidet porteføljen hen over de sidste 12 måneder.

Derfor er udstillingssæsonen for maskinimportør Nellemann Machinery kærkommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi glæder os til HL21, da vi savner at møde vores kunder. Vi fylder vores stand med en masse maskiner fra vores leverandører, og vi kommer til at vise nyheder inden for alle brands, fortæller Lars Rævsager, salgschef hos Nellemann Machinery.

Blandt andet vil importøren fremvise Bobcats første knækstyrede minilæsser L23, gummihjulslæsseren L85 samt et udvalg af Bobcats helt nye produktion af komprimeringsudstyr.

For Holder, er det redskabsbærerprogrammet, der bliver vist frem, med blandt andet to forskellige glyfosatfrie ukrudtbekæmpelsesmuligheder. Den fjernstyrede græsslåmaskine, Spider, vises med en helt ny model sammen med et lineup af 10 forskellige modeller af Billy Goat.

Verdensnyhed

For Kubotabrandet bliver der en decideret verdensnyhed, der vises frem på Have & Landskab 2021.

- Vi kommer til at vise den første af mange helt nye kompakttraktorer i størrelsen 35-50 hk samt en ny model af frontklipper, der matcher de nye krav for græsklippere. De her modeller er først landet i Danmark den 19. august, så de er så friske, at duggen stadig ligger på kølerhjelmen. Desuden kommer vi også til at deltage med Kubota redskaber, der aldrig er blevet udstillet på en dansk messe før, fortæller Lars Rævsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Temaet er forandring

De seneste tre år har Nellemann Machinery været igennem større forandringsproces med blandt andet at strømline produktsortimentet og specialisere sig i specifikke produkter. Ligesom maskinudstillingen på Have & Landskab er forandrede og opgraderede modeller, er det også en opgraderet og specialiseret importør, der står klar på messen.

- Vores Kunder bliver større og større, som boligselskaber eller anlægsgartnere, der slår sig sammen. Driften samles, og efterspørgslen efter større maskiner stiger. Ligeledes stiger kravene til vores eftermarked, da de store enheder ofte er meget afhængige af deres få maskiner, siger administrerende direktør i Nellemann Machinery, Kristian Refnov og fortsætter:

- Vi har bevæget os fra at have "lidt af hvert" til at være en seriøs samarbejdspartner for vores kunder, hvor vi har fokus på vores brands, deres behov samt er ambitiøse i at levere den bedste service og rådgivning.

Have & Landskab 2021 afholdes den 25. til 27. august, og Nellemann Machinery deltager på Stand E1.