Når Stemas' udstiller på dette års Have & Landskab og E&H bliver det med grønt tema.

Den grønne branches store udstilling Have & Landskab og entreprenørbranchens messe E&H er lige om hjørnet, og i år har maskinleverandøren Stemas besluttet sig for at lave grønt tema på deres udstillinger.

- Tiden skriger på bæredygtige løsninger, og heldigvis har vi mulighed for at være helt fremme i skoene med vores import og forhandling af mærker som Wacker Neuson, Weidemann og Himoinsa. Alle tre er nærmest veteraner inden for elektrisk drift af maskiner til både entreprenørsektoren, industrien og den grønne branche, siger direktør Robert Kjærgaard hos Stemas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stemas vil gerne brande sig på det grønne, og det har været en let sag, fortæller Robert Kjærgaard.

- Det har det, fordi netop vores mærker både har været blandt de allerførste til at gå elektrisk og samtidig har et meget bredt udbud af eldrevne maskiner, siger han.

Weidemann kom først

Det hele startede, da Stemas som dansk importør kunne præsentere de første elektriske minilæssere fra Weidemann på Agromek for snart syv år siden. Dengang viste det sig meget hurtigt, at de sagtens kunne matche de dieseldrevne versioner. Især driftsomkostningerne har vist sig at være markant lavere for de eldrevne maskiner.

Også maskinerne af mærket Wacker Neuson er førende blandt de elektriske modeller.

rich-media-2
En helt ny, gul serie af maskiner fra Weidemann er på vej til entreprenørerne i Danmark og Norge. Pressefoto.

- Vi sætter flueben ved emissionsfri ud for både store og små pladevibratorer, stampere, stavvibratorer samt dumpere både på hjul og bånd. Fra den 20. oktober er vi også klar med Wacker Neuson-programmet i elektriske minigravere både på 100 procent batteridrift og som hybridmaskiner, forklarer Robert Kjærgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gule Weidemann på vej

Stemas har forhandlingen af de tyske Weidemann-maskiner både i Danmark og i Norge, og der langes Weidemann-læssere over disken i en frekvens, der giver Stemas en særstilling hos producenten. Det har givet Stemas mulighed for at få sin egen entreprenørserie af Weidemann-maskiner, som ellers af mange betragtes som lidt af et landbrugsfænomen.

Både entreprenørsektoren og industrien bruger de røde Weidemann-maskiner i stor stil, men hos Stemas har man en ambition om at udbrede de tyske maskiner yderligere.

Derfor har man sammen med Weidemann udviklet på en gul serie der henvender sig direkte til entreprenørerne.

- Der bliver tale om udvalgte modeller med Weidemann 1160 som den første. De gule maskiner får lavere tårn end de tilsvarende røde. De udstyres med andre aksler, hydraulikken konfigureres anderledes, og i det hele taget bliver de med mere entreprenørudrustning, fortæller Robert Kjærgaard.

Have & Landskab afholdes den 25. - 27. august i Slagelse og E&H løber af stablen den 16. - 18. september i Herning.