Danmarks bedste entreprenørmaskinmekaniker-lærling skal findes til september.

For tredje gang skal DBL entreprenørmaskinmekaniker konkurrencen afholdes. Det sker, når branchen samles til E & H i Herning 16.-18. september.

Kravene til deltagerne er, at de ikke må være fyldt 24 år på konkurrencetidspunktet. Finalisterne skal som minimum have gennemført 3. hovedforløb. Man må gerne have bestået sin svendeprøve, men må ikke være udlært på konkurrencetidspunktet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2

Både lærlinge og mestre kan indstille kandidater. Det sker på heguddannelser.dk/dbl senest 31. juli.

Finalisterne skal vises deres kunnen ved at udføre forskellige opgaver på forskellige stationer i løbet af de tre dage, messen foregår. Vinderen kåres lørdag den 18. september.

Entreprenørbranchen har længe lidt under mangel på mekanikere, men heldigvis er faget igen blevet populært blandt de unge. Således var der sidste år det største optag nogensinde på grundforløbet, og det ser også særdeles positivt ud i år, hvor man har et næsten lige så stort optag.

Den seneste udgave af entreprenørmaskinmekanikernes DBL løb af stablen i Bella Center i januar 2020 i forbindelse med DM i Skills. Det er planen, at man afholder DBL igen i 2022, og det bliver også i forbindelse med DM i Skills, som finder sted i Høng på Sjælland i slutningen af april.

Grøn Tekniks søster-site, Maskinteknik, føler som mediepartner konkurrencen tæt, ligesom vi op til konkurrecedagene fortæller mere og de forskellige opgaver samt præsenterer finalisterne enkeltvis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi afholder primært lærlingekonkurrencen for at sætte fokus på branchens uddannelser, og for at hædre de mange dygtige nye mekanikere, vi har i faget, siger branchedirektør Klaus Nissen fra Maskinleverandørerne.

Foruden Maskinleverandørerne og Maskinteknik står Dansk metal, Dansk Maskinhandlerforening, 3F, Kramp og HEG bag arrangementet.