De kommende naturnationalparker kan gøre fremtiden svær for den danske skovbranche. I et marked med i forvejen stor efterspørgsel på træ som en bæredygtig ressource skærer det i ørene, at man vil lade en stor mængde eksisterende produktionsskov stå urørt.

Udsigten til, at store skovarealer skal gøres til urørt skov, sætter skovbranchen under pres. I første omgang er det aftalt, at 9.000 hektar statslig skov skal lægges om til urørt skov, så 25.000 hektar skov nu er udpeget til urørt skov. Og i den seneste natur- og biodiversitetspakke er der sat penge af til, at 75.000 hektar skov skal tages ud af skovdriften.

Danmark ligger i forvejen lavt i forhold til at forsyne sig selv med træ. Under en femtedel af det træ, der bruges, bliver produceret i Danmark, resten importeres fra en række lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det giver panderynker hos både savværk og skovbrugerne. For branchen kan se, at behovet for træ ikke bliver mindre i fremtiden.

Statens træ giver værdi

På savværket Norlund i Himmerland ser man netop ind i en usikker fremtid. For med udsigten til mere urørt skov gennem omlæggelse af produktionsskove kommer sandsynligvis også et mindre udbud af træ og i tillæg pres på mængden af FSC og PEFC-certificeret træ, idet den danske stat producerer godt en fjerdedel af den danske træproduktion og cirka halvdelen af det certificerede træ.

På Norlund Savværk benytter man sig af dansk træ, ligesom man sælger træet i Danmark. Savværket benytter mellem 160.000 og 180.000 kubikmeter råtræ om året. Og meget af det træ kommer netop fra staten.

- En markant del af det træ, vi køber, kommer fra staten, fortæller Simon Mikkelsen, produktions- og indkøbschef hos Norlund.

- Vi er meget afhængige af at have en tilgængelig råvare til vores produktion. Gerne så lokalt som muligt, både af økonomiske årsager, men også af hensyn til klima og bæredygtighed i forhold til den klimabelastning det er at flytte nogle forholdsvis tunge varer rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Simon Mikkelsen undrer sig over, at staten tilsyneladende vil have mere træ i produktionen, men samtidig gøre mere skov urørt. Foto: Jesper Krogshave

Det er udelukkende nåletræ, som benyttes på savværket. Træet bruges til at lave konstruktionstræ, da nåletræ med sine rette stammer egner sig godt til netop dette formål.

Dertil produceres en række b-produkter, som Simon Mikkelsen kalder dem. Det drejer sig blandt andet om træfibre og paller og på den måde bruges hele træet.

Underlig prioritering

Simon Mikkelsen undrer sig over, at man i en tid med stigende efterspørgsel på træ som byggemateriale vil begrænse udbuddet af råtræ. Særligt når man fra politisk side selv har sat det som et mål at bruge mere træ og laver lovgivning indenfor eksempelvis byggeriet.

- Det er lidt mærkeligt, den danske regering og støttepartier selv har øget kravet til dokumentation i nyt byggeri i forhold til, hvor meget træ, det skal indeholde, og hvad CO2-påvirkningen må være. Så vil jeg gerne vide, hvor træet skal komme fra, undrer Simon Mikkelsen sig.

rich-media-4
Det er træ som dette, der er stor efterspørgsel på. Foto: Jesper Krogshave

Han skønner, at resultatet bliver, at savværker som Norlund må købe træ ind fra udlandet, hvilket vil betyde et større CO2-aftryk som følge af en større transport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Statsskovene bidrager samtidig årligt med millioner af tons CO2-optag gennem vækst i skoven og lagring i træprodukter. Skal det sættes over styr og hvad med politikkernes eget klimamål 2030 med denne negative påvirkning, spørger Simon Mikkelsen.

Skovfoged: Vil staten en bæredygtig træproduktion?

Også i forsyningen til savværkerne giver ambitionerne om mere urørt skov panderynker. Morten Kappel er skovfoged ikke langt fra Norlund Savværk, og selvom han udelukkende arbejder i private skove, så pointerer han, at en statslig træproduktion også er vigtig for, at det private skovbrug også kan være økonomisk bæredygtigt.

Et lavere udbud af træ vil nemlig sætte pres på savværkerne, og det kan betyde en forringelse i afsætningsmulighederne for træproducenterne.

- Jeg synes, det er skidt, hvis staten nedprioritere deres bidrag til skovdriften. Når vi vil bruge træ som et materiale, har vi også et ansvar for at levere, siger Morten Kappel med henvisning til, at der skal bruges mere træ som byggemateriale for at lagre CO2.

rich-media-6
Skovfoged Morten Kappel understreger, at han er nødt til at samarbejde med naturen for at få det bedste resultat både økonomisk men også biologisk. Foto: Jesper Krogshave

For skovfogeden virker det til, at man fra statens side ikke har i sinde at prioritere skovbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det ligner jo, at man fjerner incitamentet til at lave mere skovdrift, når man gør fremtiden så usikker for branchen.

Enten-eller debat

Bølgerne går ofte højt, når naturnationalparker diskuteres. Og her kan man ifølge skovfogeden hurtigt komme til at se ud som om, at man ikke vil naturen noget godt.

- Det er en hård debat, og det kan nemt komme til at se ud som om, at man enten er for eller imod naturen. Men jeg elsker naturen og i mit arbejde er jeg nødt til at samarbejde med naturen for at få det bedste resultat både økonomisk men og også biologisk, ikke imod naturen, siger Morten Kappel, der også understreger, at han gerne ser mere skov i det danske landskab.

Hvad har vi gjort forkert?

I et andet stykke skov ved Grønhøj nær Karup er skoventreprenør Kim Vestergaard i gang med skovning af nåletræer. Akkurat som sine branchekollegaer undrer han sig over prioriteringen, ligesom han savner en retning for, hvad man egentlig vil.

Han kan også nikke genkendende til, at hvis man indtræder i debatten om naturnationalparkerne og fredningen af skov, så kan man hurtigt brænde fingrene og få skudt i skoene, at man ikke vil naturen det bedste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det jeg egentlig helst vil have svar på er, hvad vi gør forkert, fortæller han.

- Træ er den mest bæredygtige ressource, vi kan producere. Det er uden gødning og sprøjtemidler. Så vi forstår ikke, hvorfor man vil forringe vilkårene, afslutter Kim Vestergaard.

rich-media-9
Kim Vestergaard forstår heller ikke den politiske prioritering. Foto: Jesper Krogshave