Et plastrør på samlet 160 meter i længden er valgt som underjordiske regnvandsbassin på Esbjerg Brygge.

Stadig oftere bliver behovet for at opsamle eller bremse regnvand løst ved at nedgrave et regnvandsbassin. Det sker især i bymæssig bebyggelse, hvor adgangen til klimasikring med åbne bassiner er begrænset af plads.

Vælges plastrør til det underjordiske bassin, kan plastrør i store dimensioner være nemmere og billigere at arbejde med. Scanpipe, der leverer plastrør, lover til og med 100 års levetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med plastrøret er vi sikker på, at der ikke sker indtrængning af saltvand i regnvandssystemet, siger projektleder Jeppe Studsgaard fra Herning-entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen.

Han fortsætter:

rich-media-2
Regnvandsbassinet sikrer Esbjerg Brygge mod op til 20 millimeter regn. Pressefoto.

- Det er 100 procent tæt i samlingerne. Med en ovalitet op til otte procent er det fleksibelt. Sker der bevægelser i jorden omkring røret, vil det stadig være tæt, hvorimod betonrør er stift og kan blive utætte, når de sætter sig. Dernæst var det afgørende, at Scanpipe også selv svejser rørene. Det er en fordel, at ansvaret er placeret ét sted.

Afvandingen er en del af Gustav H. Christensens 40 millioner kroner store anlægsentreprise på havneøen på Esbjerg Brygge.

Røret er leveret i sektioner, som Scanpipes teknikere har svejst sammen på stedet. De er derefter kranet ned i sektioner på hver 40 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Let arbejde

Betonrør kræver tungt materiel, som koster på CO2-regnskabet ved udførelsen.

rich-media-4
Projektleder Jeppe Studsgaard fra entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen. Pressefoto.

- Den relativt lave vægt gør anlægsarbejdet meget enklere og hurtigere at udføre, siger Jeppe Studsgaard.

Røret er dobbeltvægget med en indvendig diameter på 2000 millimeter og udvendig på 2200 millimeter. Fra terræn er fire saddelbrønde svejst på overkanten af røret. Saddelbrøndene i plast er også en lettere afløbsløsning i forhold til betonrør.

Plastrøret er 160 meter langt og to meter i diameter, som giver en kapacitet på 500 kubikmeter, nok til et kraftigt regnvejr på 20 millimeter.

Scanpipe har også leveret 765 kubikmeter faskiner til bortledning af vejvandet.