Nyudviklet knuser tager sig af både buske og træer - og fjerner træstubbe.

Avant Danmark, der er eneimportør af de finske Avant minilæssere, er nu klar med et nyt redskab til den grønne sektor.

Der er tale om en danskproduceret knuser, som løbende er udviklet ud fra med kundernes tilbagemeldinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet har allerede en rodfræser, som tager sig af det underjordiske arbejde med at fjerne rødder og lignende, og med den nye knuser har Avant Danmark nu fået et tilsvarende redskab, der klarer at klippe, knuse, fjerne og tilmed nedgrave den underjordiske vegetation.

Arbejdsbredden på redskabet er på 1.370 millimeter, og redskabets 22 hammerslagler tygger sig uden problemer gennem eksempelvis buske, små træer og krat, som den møder på sin vej. Resterne vendes samtidigt ned i jorden, så det giver et minimum af oprydning, når knuseren har gjort sin del.

Transporteres på trailer

På grund af den store kapacitet er det nye redskab kun kompatibel med Avants tre største modelserier.

- Den nye knuser er det helt ideelle redskab til anlægsgartneren. I modsætning til de grove buskryddere til traktorer, kommer både Avant minilæsseren og knuseren her let transporteres på en trailer, siger Jørgen Jensen, indehaver, Avant Danmark og fortsætter:

- Det er klart, at mobilitet er vigtigt for anlægsgartnerne, når de skal køre rundt til villahaverne. Her bliver fordelen igen naturligvis, at minilæsserne rent faktisk kan komme ind i haverne, hvor opgaverne befinder sig. Hvis man kommer ud til en totalt tilgroet have, er Avant-knuseren en virkelig hurtig og let måde at få bugt med for eksempel krat og buske på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover er den nye knuser tiltænkt som hjælper i skoven, når der skal stubfræses og ryddes op efter træfældning. Ifølge Jørgen Jensen kan man derfor spare behovet for en stubfræser, fordi den nye knuseren også er i stand til at fjerne træstubbe.

Danskproduceret

Avant minilæsserne og de fleste redskaber designes og bygges i Finland, men hvis redskabet ikke findes, er Avant Danmark og Toftlund Maskinfabrik ikke bange for selv at komme til tegnebrættet.

Dette sker ofte i tæt samarbejde med kunderne, som i sidste ende er dem, der ved mest om, hvordan redskaberne bør og skal fungere i praksis.

I knuserens tilfælde er der blevet lavet flere forbedringer i samarbejde med kunderne. Disse ændringer/forbedringer vil blive implementeret og eftermonteret på de allerede solgte modeller.