Både top- og bundlinje dykkede i 2020 hos anlægsgartnergiganten.

Omsætningen faldt sidste år med godt 60 millioner til 531 millioner kroner i forhold til 2019. Og det smittede også af på bundlinjen, idet resultatet før skat i samme periode faldt med med knap 2 millioner til 4 millioner kroner. Det viser det netop offentliggjorte 2020-årsregnskab fra OKNygaard.

Ifølge ledelsesberetningen var resultatet som forventet men ikke tilfredsstillende. Det skyldes især en mild vinter samt corona-problematikkerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om forventningerne til 2021 skriver selskabet, at "det vil være kendetegnet ved en øget fokus på konsolidering og lønsomhed. Der er solid ordrebeholdning som suppleret med en god start på året, hvor bl.a. vinteraktiviteter har bidraget positivt. Ordrebeholdningen rækker ind i 2026."

OKNygaard har hovedkontor i aarhus med 10 afdelinger rundt landet.

OKNygaard blev pr. 1. oktober 2020 en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde. Det betyder at virksomheden nu kan trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland og Tyskland, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.