EC226, Engcons næststørste tiltrotator til gravemaskiner på 19-26 tons, er nu opgraderet med en kraftigere løftekrog, der er godkendt til otte ton.

- Opgraderingen er blevet mulig i kraft af en opgraderet overdel med tungere sideplader, siger Göran Kron, konstruktør hos Engcon.

Ud over at den kraftigere løftekrog kan klare tre tons mere end den forrige version, har den også en større diameter, der kan holde mere robuste kæder eller løftestropper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja, det har været et ønske, fordi nogle maskinførere bruger meget grove løftestropper ved tunge løft, fortsætter Göran Kron.

Göran Kron fortæller derudover, at løftekrogen er CE-mærket ligesom alle andre løftekroge, som Engcon monterer på sine tiltrotatorer. Opgraderingen er gældende med øjeblikkelig virkning, og 8-tons krogen er i produktion og leveres nu som standard på alle direkte indfæstede EC226 tiltrotatorer.