Hjulgraverne fra den danske producent får 15 procent forøget drejningsmoment samt en række andre opdateringer.

Producenterne af entreprenørmaskiner har fuldt gang i skiftet fra Stage IV- til Stage V-motorer for at opfylde de nyeste miljøkrav om lav emission. Danske Hydrema bruger anledningen til også at opdatere på andre områder af deres hjulgraverserie.

Opgraderingen gælder for hele MX-hjulgraverserien, som består af modellerne MX14, 16, 17 og 18, der spænder fra 14 til 19 ton. Samt de to specialmaskiner med skinnehjul til brug på jernbanen, MX16 Rail og MX20 Rail. Maskinerne er udstyret med den nyeste Cummins Stage V-motor med 175 hestekræfter. Udstødningsgassen behandles i to katalysatorer og partikelfilter i én kompakt enhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye motorer har et dejningsmoment på op til 780 Nm. Det er 15 procent mere end den tidligere generation.

rich-media-2
Serien omfatter i alt seks maskiner, hvoraf de to er til specialmaskiner til jernbanefolkene.

- Dermed har vi 165 hestekræfter til rådighed ved 1500 omdrejninger pr. minut, så næsten alle arbejdsopgaver kan udføres med mindst mulige brændstofforbrug og lavest mulige støjniveau. Netop hjulgravere er kendt for at anvende mange forskellige arbejdsredskaber. Derfor er det helt afgørende med høj motorydelse og branchens højeste hydraulikydelse på op til 407 liter i minuttet, siger Hydremas udviklingschef Thorkil K. Iversen.

Ny køremotor og fartpilot

MX-hjulgraverserien er ikke mindst brugbar som kompakte bymaskiner, der kører mellem skiftende arbejdssteder. Transporthastigheden er op til 35 km/t, hvor den forøgede motoreffekt kommer til sin ret ved vejkørsel og i bakket terræn.

Hydrema har indført en elektronisk reguleret køremotor med automatisk retarder. Sammen med ny, opdateret effektregulering og fartpilot, sikrer det optimalydelse og komfort under kørsel.

rich-media-3
Den danske producent leverer nu maskinerne med Stage V-motorer, men de har brugt anledningen til at skrue på en lang række andre områder.

Hydraulik med optimeret svingfunktion

Hydremas hjulgravere har længe kørt med en særskilt hydrostatisk kreds til krøjefunktionen med separat hydraulikpumpe. Dette gør det muligt at regenerere svingbremse-energien og gør krøjefunktionen helt uafhængig af de øvrige gravefunktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det sikrer en større effektivitet, bedre brændstoføkonomi samt jævne og forudsigelige bevægelser ved brug af flere funktioner samtidig, fortæller Thorkil K. Iversen.

Hydremas ingeniører har videreudviklet krøjefunktionen med henblik på mere behagelige bevægelser af overvognen. Vinkelsensorer på overvognen samt ny software tilpasser hele tiden systemets hydraulik og bremsefunktion til alle belastninger.

- Vi har forfinet svingbremsen for at sikre bedre igangsætning af svingbevægelsen på skråninger. Den trinløse overgang fra automatisk svingbremse til aktivt sving af overvognen, har vi valgt at kalde Soft-Start, oplyser Thorkil K. Iversen.

rich-media-5
Foruden at leve op til emissionskravene har maskinerne også fået kraftigere motorer.

Flere andre muligheder som standard og ekstraudstyr byder sig til på hjulgraverne fra den danske producent, men værd at nævne er, at det nyudviklede Hydrema Telematics følger med som standard på den nye MX G-serie. Det avancerede Telematics-system opsamler kontinuerligt data omkring maskinens motor, transmission, hydraulik og andre vitale dele.

Informationerne om blandt andet temperaturer, olietryk, brændstofforbrug og aktuelt brændstofbeholdning samles og vises i web-portalen eller på maskinførerens telefon. Systemet opsamler også eventuelle fejlkoder til sikring af, at service og reparationer kan udføres så præcist og effektivt, som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Maskinens software kan ligeledes fjern-opdateres via GSM-nettet, hvilket sparer Hydremas service folk for et fysisk besøg. Det er alt sammen funktioner og features, der skal sikre maskinejeren mindst mulig nedetid og mest effektive drift. Vi har selvsagt meget store forventninger til det helt nye Telematics-system, siger Thorkil K. Iversen.