Bramming-entreprenør bruger nyindkøbt Komatsu PC240SLF-11 gravemaskine til vedligeholdelse af den historiske Kongeå.

Entreprenør Benny Andersen i Bramming i Sydvestjylland laver masser af naturgenopretning. Hans 25 medarbejdere og store entreprenørmaskiner sørger løbende for uddybning af søer, vandløb og større åer.

Netop nu er Benny Andersen i gang med oprensning af en ikke-hvilken-som-helst å. Han stikker graveskovlen ned i Kongeåen og fjerner bundmateriale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Benny Andersens nye Komatsu PC240SLF-11 gravemaskine rækker 20 meter.

- Vores nye Komatsu PC240SLF-11 gravemaskine rækker 20 meter, og derfor er den ideel til at skabe ny dybde, når Kongeåen sander til. Men den kommer nu også til at tage sig af knapt så royale opgaver. Med den store rækkevidde er det oplagt at bruge maskinen også til mange af de andre uddybningsopgaver, vi har, og den kommer også til at lave mere almindeligt entreprenørarbejde, fortæller Benny Andersen.

Historisk vingesus

Det er Esbjerg Kommune, der har kaldt Bramming-entreprenøren ud til at give Kongeåen en kærlig overhaling. Faktisk den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland fra 1864 og frem til genforeningen i 1920.

Scantruck har leveret maskinen med fuldt GPS-system og alle de muligheder, det giver.

rich-media-3
Maskinen kommer også på mere traditionelle entreprenøropgaver, når der ikke skal renses vandløb.

- Det regner jeg med, at vi skal føre os lidt frem på. Den avancerede styring vil utvivlsomt gøre os mere interessant som entreprenørfirma, vurderer Benny Andersen.

Naturgenopretning er en specialitet for den sydvestjyske entreprenørvirksomhed, men Benny Andersen Entreprenørfirma A/S tager sig nu også af en række andre opgaver, hvor de store maskiner er helt afgørende. Anlægsarbejder, vejprojekter og såvel store som små kloakopgaver er også en del af hverdagen for firmaet.