Troldtekt får opbakning fra FSC Danmark, som varetager en af de to førende træcertificeringer.

Ved Troldtekts fabrik i den vestjyske by Troldhede ligger der stakke af træstammer, så langt øjet rækker. Når træet er afbarket og tørret i seks måneder, indgår det som råvare i de originale Troldtekt akustikplader.

Til produktionen anvendes udelukkende certificeret træ. Kunder kan selv vælge, om deres Troldtekt akustikplader skal være PEFC- eller FSC-certificeret. På den måde imødekommer Troldtekt den stigende efterspørgsel fra byggeriet på bæredygtigt træ, som er et tegn på branchens grønne omstilling. Det giver ekstra plus i CO2-regnskabet, at træet kommer fra lokale skove, så det ikke skal fragtes med lastbiler over store afstande.

- En af styrkerne ved Troldtekt akustikplader er, at vi producerer dem i Danmark med træ fra danske skove. Og at vi med certificeringerne har dokumentation for, at skovdriften tager hensyn til for eksempel biodiversitet. Der er stor efterspørgsel på certificerede træprodukter, og det er positivt i forhold til byggeriets klimaaftryk. Men hvis vi og resten af industrien også om 10-15 år skal producere i Danmark, skal vi have endnu bedre adgang til at købe dansk rødgran fra certificerede skove, siger Peer Leth, administrerende direktør hos Troldtekt.

Derfor ærgrer han sig over, at der fra politisk hold er mere fokus på at minimere andelen af nåletræ til fordel for andre træarter.

- Det ene udelukker ikke det andet, og vi er også tilhængere af både vild og varieret skov. I en certificeret skov kan rødgran, løvtræ og urørt skov vokse side om side. Det er faktisk et krav i certificeringen, at en vis andel af skoven står urørt. Jeg synes, politikerne burde slå et slag for, at vi planter mere skov i Danmark, så der både er plads til vild natur og til certificerede plantager, som understøtter byggeriets grønne omstilling, lyder det fra direktøren.

Certificering giver plads til et mylder af liv

Et eksempel på varieret skov finder man i Viborg Hedeplantage, hvorfra Troldtekt får en del af sit træ. Her er både snorlige rækker med rødgran, fredede vandhuller, urørt skov og områder, hvor skovbunden myldrer af liv. Søren Dürr Grue - direktør i ngo'en FSC Danmark - viser rundt, mens han fortæller om de krav, som den internationalt udbredte FSC-ordning stiller til skovene.

- Med en FSC-certificering opnår skovejere dokumentation for, at de driver skoven bæredygtigt. Det vil sige, at de tager hensyn til dyr og planter og til dem, der arbejder i skoven, som skal have godt sikkerhedsudstyr og løn efter overenskomst eller tilsvarende. Fordelen for skovejerne er, at de får adgang til et voksende marked, hvor FSC-certificering er et krav for at komme i betragtning, forklarer Søren Dürr Grue.

- For industrien, som køber træet, er der krav til dokumentation og sporbarhed. Så en bygherre, der vælger et FSC-certificeret produkt, får dokumentation for, at træet kommer fra en FSC-skov. Samtidig giver FSC-certificeret træ point til de førende bygningscertificeringer, som vinder frem i disse år, fortsætter han.

Krav sikrer varieret skov

Søren Dürr Grue ser også aktuelt en stigende efterspørgsel fra byggeriet. Samtidig deler han Peer Leths pointe om, at certificering bidrager til mere varieret skov.

- Når man FSC-certificerer sin skov, må man ikke plante det hele til i gran. Der skal også vokse oprindelige danske arter som eg og bøg. Det bliver på den måde et mere blandet skovbillede. Samtidig er der for eksempel krav om, at døde træer og afklippede toppe bliver liggende til insekterne, at man lader fem træer stå for hver fældet hektar, og at en vis andel af skoven er helt urørt, siger han.

Troldtekt udvidede sidste år med en ny fabrikslinje. Det fordoblede producentens kapacitet.

- Det er en klar ambition, at også fremtidige udvidelser kan foregå i Danmark, og at vi ikke skal være afhængige af træ langvejs fra. Men det kræver, at der bliver plantet nok rødgran, og at der bliver certificeret nok skove. Det er vi, andre producenter og de bæredygtigt tænkende bygherrer afhængige af, fastslår Peer Leth.