Danmarks største landinspektørvirksomhed arbejder ihærdigt med at fastholde talentmassen, hvilket har ført til nu 42 partnere i virksomheden.

Høj faglighed, service-gen, ledelsesevner og visioner. Det er nogle af de parametre, som de otte nye partnere i landinspektørfirmaet LE34 rummer - og samtidig en begrundelse for, hvorfor de er blevet nogle af de i alt 42 partnere, som tegner virksomheden.

- Udnævnelsen af vores nye partnere er med til at værne om de dyder og ydelser, som har gjort LE34 til markedsledende i Danmark samt sikre udviklingen - både på den korte og den lange bane. Vores otte nye partnere er netop sådanne mennesker, som både fagligt og ledelsesmæssigt er med til at styrke LE34, siger Kenneth Norre, der er administrerende direktør i LE34.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye partnere i LE34 er Andreas Hodal, Henrik Kjær, Jes Juhl Jørgensen, Johnni Føns Jensen, Jon Vestergaard Jacobsen, Kim Verup, Peter Nielsen og Rune Wøhlk. Sidstnævnte siger om sin udnævnelse.

- Når man lægger så meget energi i sit arbejde, som jeg gør, er det fantastisk at blive tilbudt et partnerskab - tilmed i en virksomhed, der i min optik er på vej i den helt rigtige retning. Vi bliver bedre og bedre på digitaliseringsløsninger, som kommer til at fylde utrolig meget i fremtiden, og vi kommer ud over rampen og viser, at vi er andet og mere end traditionelle landinspektører, siger Rune Wøhlk, der er landinspektør i LE34 København og specialiseret i ejendomsrådgivning.