En stærkt påvirket mand gik i weekenden grassat i en gummihjulslæsser.

Lørdag aften gik det over gevind for en lokal 33-årig mand i Herning. Det skriver TV Midtvest.

Manden lagede ud med at stjæle en gummihjulslæsser, men enten var det ikke hverdagskost for ham at køre sådan en, eller også havde han set sig sur på to personbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fik i hvert fald en på hjelmen, for manden påkørte begge biler.

Derefter kørte han til en varmestue i Herning midtby. Her overfaldt han han en anden mand med peberspray.

Andre personer på varmestuen tilkaldte politiet, som fik manden anholdt. Han var for påvirket til at blive afhørt, så han røg i detentionen for at sove den ud.