Størstedelen af skovene i Danmark er plantet inden for de seneste 200 år. En stor del af skovene er nåletræsplantager, hvor træarter som sitkagran og rødgran står i lange lige rækker. Den type skov er sårbar over for de storme og insektangreb, der bliver flere af som følge af klimaforandringerne. Samtidig rummer de ikke mange levesteder for sjældne dyr og planter.

Derfor sætter Miljø- og Fødevareministeriet og en række partnere nu gang i et stort projekt, der med støtte fra EU's Life-program skal sætte endnu mere fart på at omdanne nåletræsplantagerne til mere varierede og robuste skove, hvor der stadig produceres bæredygtigt træ.

Mere urørt skov

- Vi står i en klima- og naturkrise, og vores skove er en del af løsningen af begge dele. Derfor skal vi have mere urørt skov, hvor gamle træer får lov til at stå til gavn for sjældne og truede dyr og planter. Samtidig skal vi fremtidssikre vores øvrige skove, så de bliver mere varierede og robuste over for klimaforandringer. Generationerne efter os får også brug for skove, der både kan binde CO2 og levere bæredygtigt træ, men som samtidig kan give plads til bedre biodiversitet og gode muligheder for at dyrke friluftslivet, siger miljøminister Lea Wermelin.

Her ligger skovene, der indgår i projektet. Kort: Miljø- og Fødevareministeriet.

Erfaringer skal bredes ud

Som en del af projektet skal der i cirka 80 skove sættes yderligere fart på omlægningen af 3800 hektar statsskov og 400 hektar privat skov til mere varierede og klimarobuste skove. På statens arealer lægges der især vægt på at introducere flere hjemmehørende løvtræer.

Samtidig skal skovene i højere grad forynge sig selv ved det naturlige frøfald, i stedet for at der plantes træer. Derudover skal der i samarbejde med Københavns Universitetet indsamles data, der kan belyse effekterne af den naturnære skovdrift, og erfaringerne skal bredes ud til andre skove både herhjemme og i udlandet.

- Jeg er glad for, at vi i en lang række offentlige og private skove nu sætter fart på omlægningen af nåletræsplantager til mere robuste og varierede skove. Samtidig samler vi op på erfaringerne gennem samarbejde med både internationale og danske forskningsmiljøer. Herhjemme har vi allerede stor erfaring med at omlægge de danske statsskove, og den viden skal vi også have udbredt både herhjemme og i resten af EU, siger Lea Wermelin.

Det otte-årige projekt skal understøtte Naturstyrelsens arbejde med naturnær skovdrift, der blev indført i statens skove i 2005 for at sikre skovene mod negative effekter af klimaforandringerne og samtidig øge hensynet til biodiversitet og friluftsliv. Projektet har et samlet budget på 98 millioner kroner, hvoraf EU's Life program bidrager med 54 millioner kroner.Ud over Naturstyrelsen deltager 21 partnere i projektet. Det drejer sig om 14 private danske skovejere, det slesvig-holstenske statsskovbrug, private skovbrugsrådgivere som Skovdyrkerne, Salten Langsø Skovadministration og Hededanmark samt Københavns Universitet, Miljøstyrelsen og Dansk Skovforening.

Statens skove omfatter knap 20 procent af det danske skovareal. Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet har besluttet, at der skal udlægges mindst 6000 hektar ny urørt skov, så der samlet vil være udlagt mindst 22.200 hektar urørt statsskov. Derudover forvaltes cirka 80.000 hektar statsskov efter principperne bag naturnær skovdrift.