Scantruck har leveret Manitous nye 200ATJe Oxygen til KLU Materiel Nord.

"Hvis man venter længe nok, kan man blive konge af Sverige", lyder et gammelt ordsprog. Direktør Ulrik Knudsen hos udlejningsfirmaet KLU Materiel Nord med base i Aalborg ventede længe, selv om han ikke havde royale ambitioner. Han ventede på Danmarks første eksemplar af Manitous 100 procent eldrevne bomlift, 200ATJe Oxygen.

Nu er den netop ankommet til Aalborg. Og den var værd at vente på, mener udlejningsdirektøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et års tid siden, de bestilte det elektriske modstykke til Manitous tilsvarende dieseldrevne terrængående bomlift.

- Jeg er ikke tvivl om, at det er fremtiden, Manitou her har taget hul på. Tidligere hed det diesel, når vi kom over en vis størrelse og arbejdshøjde, og de eldrevne lifte var med små hjul og ikke terrængående. Med Manitou 200ATJe Oxygen er vi fuldt på højde med den tilsvarende diesellift, siger Ulrik Knudsen.

- Den afløser direkte den dieseldrevne lift, som hidtil har været løsningen, når vi skulle bruge en bomlift med arbejdshøjde op til 20 meter, og som problemfrit kan køre både ude og inde. Nu har vi den elektriske, og lige som andre eldrevne maskiner, er den meget nemmere at have med at gøre. Den er billigere i drift og uhyre nem at servicere og vedligeholde, siger Ulrik Knudsen.

KLU Materiel Nord har været på den nordjyske udlejningsbane siden firmaet blev grundlagt i 2005.

Ville være først

- KLU Materiel Nord og Scantruck har handlet sammen i mange år, og Ulrik Knudsen har fået leveret mange af Scantrucks produkter fra Manitou til Weycor, Mustang, PB Lift og Komatsu. Og han får løbende nyt materiel, så KLU Materiel Nord kan imødekomme kundernes ønske om nye og fuldt opdaterede maskiner. Det undrede mig da heller ikke, at Ulrik Knudsen blev den første til at bestille den nye el-bomlift, siger Henrik Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manitou 200ATJe Oxygen har en platformshøjde på 18 meter og arbejdshøjde på 20 meter. Rækkevidden er 11,57 meter, og bomliften har kapacitet til 230 kg i kurven.