Sjørring servicerer allerede nogle af de allerstørste navne inden for entreprenørbranchen med speciallavede læsseskovle til hele Europa. Nu er de klar til at præsentere et skovlprogram med vægtoptimerede graveskovle under eget navn og logo.

Sjørring er i front i forhold til at sætte læsseskovle på maskiner fra nogle af de største internationale navne i construction equipment-branchen, såsom Volvo, Hitachi og Doosan med flere.

Men nu får entreprenører også muligheden for at udstyre deres gravemaskiner i vægtklassen 12-45 ton med graveskovle fra Sjørrings egen serie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Sjørring Maskinfabrik er blandt Europas førende leverandører af skovle.

- Dette er endnu et skridt i den strategiske retning, vi har lagt for Sjørring. Vi vil være førende inden for attachment-markedet. Derfor gav det god mening at udnytte og videreudvikle på vores store know-how vedrørende skovlproduktion, og endeligt præsentere en komplet serie af graveskovle af allerhøjeste kvalitet - direkte til forhandlere, siger Sjørrings administrerende direktør, Klaus Kalstrup.

Specialdesignet til grønnere gravearbejde

Seriens skovle er, som langt de fleste skovle fra Sjørrings hånd - eller robotarm, fremstillet i højstyrkestålet hardox. Skovlene er konstrueret således, at de både er meget slidstærke og ikke mindst lette. Vægtoptimering har nemlig været et stort fokuspunkt i udviklingen af skovlenes design.

rich-media-3
Sjørrings administrerende direktør, Klaus Kalstrup.

- Skovlene er specialdesignet til at være hyper-slidstærke uden at veje for meget - unødige elementer og tunge sliddele er optimeret eller endda helt fjernet. Med en let og strømlignet skovl i forhold til eksisterende produkter på markedet vil man over tid kunne opnå pæne brændstofbesparelser - og det er godt for både pengepung og miljø, forklarer Klaus Kalstrup.