Ny mekanisk fejemaskine er beregnet til at spænde efter for eksempel en ATV.

Hos Skovmek i Fredericia finder man typisk store skovmaskiner som keglekløvere, flishuggere, skovvogne, fældegrabbere og lignende, men nu har en lille, mekanisk maskine sneget sig ind i sortimentet.

Der er tale om en fejemaskine fra den franske producent Rabaud, nærmere betegnet en Rabaud Tractee 1000 A fejemaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en lille mekanisk fejemaskine, hvor kosten trækkes af bærehjulene, fortæller Anders Gundtoft fra Skovmek Aps.

Det betyder, at maskinen ikke har brug for hverken pto eller hydraulik, og den er beregnet til at spænde efter en ATV, UTV, traktor, minibil eller lign. Det er dermed ikke en fejemaskine, man ser mange steder her i Danmark.

- Faktisk tog jeg den hjem, fordi der ikke rigtigt var andre, der har noget lignende til ATV'er i Danmark, siger han.

rich-media-2
Fra ATV'en har man nemt adgang til at hæve og sænke kosten samt tømme beholderen. Foto: Bo Andersen.

En meters arbejdsbredde

Kostens arbejdsbredde er på en meter, og man kan tilkøbe en sidekost, der kan nå tæt ind på husvægge og kantstene, så der kan blive ryddet grundigt mellem for eksempel boligblokke og andre steder, hvor sten, grus, græs eller blade generer i dagligdagen.

Til maskinen findes der to forskellige opsamlingsbeholdere: Én til grus, sten og lignende, og en beholder, der er speciallavet til græs og blade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke en maskine, der kører otte timer hver dag. Den er beregnet til lige at rydde op, når man har været i gang med noget. Så kan man bare snuppe den i skuret og komme hurtigt i gang. For eksempel hvis man er anlægsgartner og hurtigt skal rydde op efter et projekt, siger Anders Gundtoft.

Fordi fejemaskinen er hjuldrevet, skal den have fast grund som beton, asfalt eller fliser under dækkene for at kunne arbejde ordentligt. Til gengæld er den stille i forhold til en stor motordrevet fejemaskine, og der er ikke noget, der sprøjter ud til siderne. Alt bliver samlet op under arbejdet, hvilket især er en fordel om efteråret, når bladene falder af træerne.

I Paris kan man se fejemaskinen blive trukket af heste, men herhjemme vil det typisk være en ATV, man bruger til formålet. Foto: Bo Andersen.

Fra ATV'en har man nemt adgang til at hæve og sænke kosten samt tømme beholderen. Foto: Bo Andersen.