Coronapandemien påvirker salgstallene markant hos den svenske maskinproducent, men det kinesiske marked afbøder faldet.

For andet kvartal i træk kan Volvo CE konstatere et stort fald i salget. Coronakrisen rammer svenskerne i både Nordamerika, Europa og det meste af Asien. Men på det meget vigtige kinesiske marked har regeringens massive investeringer infrastruktur også gavnet Volvo CE.

Dermed lander salgsnedgangen på verdensplan samlet på 14 procent, men kigger man på Europa er omsætningen i andet kvartal faldet med 40 procent. I Nordamerika er faldet på 37 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt har Volvo CE omsat for 16,5 milliarder danske kroner i andet kvartal mod 19,3 milliarder i samme periode sidste år.