En ny analyse fra Det Økonomiske Råd understreger behovet for at drøfte nye hjælpe-pakker til sæsonvirksomhederne.

Med udfasningen af de generelle hjælpepakker mener SMVdanmark, at der er behov for en ny hjælpepakke målrettet sæsonvirksomheder. Det gælder dermed anlægsgartnere, skovfolk og mange andre.

- Vores egne konjunkturundersøgelser viser, at SMV'erne er ramt på niveau med finanskrisen, når det kommer til deres vurdering af deres egen økonomiske situation og forventninger til årets resultat. Og værst ser det ud for sæsonvirksomhederne, siger direktør Jakob Brandt og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har rigtigt mange medlemmer, der er formelt eller de facto nedlukkede. Mange af disse virksomheder har kæmpet sig igennem måneder uden nævneværdig indtægt og tilmed er sommermånederne det tidspunkt på året, hvor de har størstedelen af deres indtægt - penge de skal leve for resten af året. Disse virksomheder er på økonomisk katastrofekurs, siger direktøren.