Siden starten af efteråret har producenten holdt over 8.000 digitale kurser. Ambitionen er fremover også at tilbyde inspirerende uddannelser direkte til forbrugerne.

Som en del af arbejdet med at styrke branchen og alle dem, der bruger maskiner og værktøj fra Stihl til skov- og havearbejde, har virksomheden lanceret Stihl Academy.

- Stihl Academy er vores uddannelseskoncept, som giver forhandlerne større produktviden og vejledning i, hvordan de kan hjælpe deres kunder bedst muligt. Der kommer løbende nye produkter fra Stihl, til både professionelle og privatpersoner, så der er altid noget nyt, man kan lære eller fordybe sig i, siger Johan Appelqvist, Nordic Commercial Development Manager hos Stihl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang henvender kurserne sig til autoriserede forhandlere, så man via dem kan nå ud til forbrugerne med tips og råd til, hvordan man bedst anvender og vedligeholder sine produkter. Tanken er dog at udvikle konceptet og fremover også henvende sig direkte til forbrugere.

- Det står endnu ikke klart, nøjagtigt hvordan det kommer til at ske, men jeg er overbevist om, at der også er interesse for inspirerende og engagerende materiale blandt vores slutkunder. Det er også godt at passe godt på sine ting set ud fra et bæredygtighedsperspektiv, siger Johan Appelqvist.

Digitaliseringen spreder sig

Stihl Academy består af både fysisk og digital uddannelse, men på grund af den gældende situation er kurser med klasseundervisning sat på pause indtil videre. Samtidig er antallet af digitale kurser øget.

- Arbejdet med uddannelseskonceptet startede allerede i 2018, og det har hele tiden været en selvfølge for os at tilbyde fysiske og digitale kurser, da vi ved, at begge former er populære. På grund af de gældende omstændigheder har vi naturligvis lagt ekstra fokus på det digitale udvalg, hvilket virkelig har givet resultat, siger Johan.

Stihl har omkring 1.000 fysiske forhandlere i Norden, og alle medarbejdere hos dem har mulighed for selv at vælge de kurser, der er aktuelle for dem. I øjeblikket findes der over 60 kurser på fire sprog, og der kommer flere til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden lanceringen i oktober er der blevet afviklet over 8.000 individuelle kurser, heraf over 1200 med danske deltagere. Et af de mest populære kurser hidtil har været det, der handler om service og vinteropbevaring af robotplæneklipperen iMOW.