Da coronaen gik ind, smuttede Arbejdstilsynet ud. Fra mandag 8. juni melder myndigheden sig tilbage i almindelig drift.

Alle Arbejdstilsynets tilsynsførende vil fra den 8. juni igen føre tilsyn med arbejdspladserne i alle brancher.

Det betyder flere tilsynsførende på landevejene, og der vil igen blive ført tilsyn med alle typer af arbejdsmiljøproblemer. Den yderligere genåbning giver samtidig mulighed for at genoptage de helhedsorienterede tilsyn (HOT) i bygge- og anlægsbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Danmark lukkede ned, forsvandt tilsynene på arbejdspladserne også, men de seneste uger har man gradvist genoptaget besøgene, blandt andet på byggepladserne.