Mange brancher kører trods coronavirus på som normalt for at opretholde vigtig infrastruktur. Dt har fået Engcon til at dele hyldestvideoen Engcon works.

Mange maskinførere rundt om i verden er nødt til at fortsætte deres vigtige arbejde med at vedligeholde jernbaner, motorveje, skovbrug og bygningskonstruktioner - men med begrænsninger såsom et reduceret antal personer, der må opholde sig på arbejdspladsen, og særlige afstande mellem dem, der arbejder. De udfører arbejde, der ikke kun er vigtigt for den enkelte entreprenør, men også for samfundet. Det vil Engcon gerne fremhæve og hylde.

- Maskinførerne udfører en samfundsmæssigt vigtig opgave, og derfor vil vi gerne hylde dem. En fordel i disse tider er, at maskinføreren altid er ret isoleret og alene i sin maskine, så i princippet kan arbejdet udføres som sædvanligt. Med de rette redskaber på maskinen behøver de ikke at forlade kabinen, undtagen når de holder pause eller har fyraften, siger Stig Engström, grundlægger og ejer af Engcon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Situationen ser tilsvarende ud mange andre steder i verden. Fordi maskinførerne arbejder selvstændigt og på afstand fra andre, kan mange inden for bygge- og anlægsbranchen fortsætte deres vigtige opgaver. Engcon modtager løbende rapporter fra maskinførere verden over, som holder hjulene i gang.

Engcons produktionsanlæg er i gang, og kundernes efterspørgsel efter både support og reservedele fortsætter. Noget, der viser, at når meget andet står stille, så arbejder gravemaskinerne videre.

- Vi kan ganske enkelt konstatere, at gravearbejdet fortsætter, og det er vi glade for at kunne bidrage til. "Engcon works", også i hårde tider, afslutter Stig Engström.