Der skal plantes flere træer i landsbyerne, mener man i det sønderjyske. Ambitionen er, at de skal bidrage positivt til bymiljøet. 

Der er lagt op til en mere grøn - eller burde man sige blodrød dagsorden i Haderslev Kommune. Landdistriktsudvalget har besluttet, at der skal skyde flere træer op i de omkringliggende landsbyer, og man har afsat 50.000 kroner til opgaven. Det skriver JyskeVestkysten.

Samtidig kommer udvalget med den indstilling, at især to træ-typer er at foretrække. Det drejer sig om blodbøge og tulipantræer, som symbolsk knytter sig til Genforeningen. Bent Kloster (V), der er formand for landdistriktsudvalget, udtaler i den forbindelse følgende til avisen: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sidste år plantede vi blomsterløg. Her i genforeningsåret vil det være oplagt hvert sted at plante to træer som et varigt minde om 100-året for Genforeningen, lyder det fra formanden, der fortæller, at der i de 29 landdistrikter er 40 mindre samfund, hvor der kan komme træer.

Han er godt klar over, at der ikke kommer mange træer for 50.000 kroner, så man skal i gang med at finde fonde, som kunne tænkes at bidrage til projektet.