Træ vinder i højere grad indpas som bæredygtigt byggemateriale herhjemme, lyder meldingen fra Frøslev Træ.

I en tid, hvor efterspørgslen på bæredygtige løsninger stiger, er træ som byggemateriale i stadigt højere kurs. Flere og flere får øjnene op for det bæredygtige potentiale i materialet, der suger CO2 ud af atmosfæren og bidrager til et positivt klimaregnskab.

Selvom træ er en generel trend i tiden, er særligt én type træ i fremgang - nemlig såkaldt thermobehandlet træ, som varmes op til over 200 grader og får tilført damp. Det er et formstabilt og holdbart materiale, og med en garanti for et 100 procent kemikaliefrit produkt, skriver det sig ind i den bæredygtige byggemetode herhjemme. Og det kan i dén grad mærkes på efterspørgslen, lyder det fra Frøslev Træ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efterspørgslen er voldsom. I vores tid har vi ikke før prøvet at have så stor efterspørgsel på én træsort. Vores omsætning på Heatwood er fordoblet fra 2018 til 2019, og vi forventer en yderligere fordobling her i 2020. Den danske byggebranche har for alvor fået øjnene op for Heatwood. Og det med god grund, fortæller salgschef hos Frøslev Træ, Morten Bak.

Den danske byggebranche har for alvor fået øjnene op for Heatwood.

Salgschef Morten Bak

Frøslev Træ

Både for arkitekter og bygherrer

Hos Spektrum arkitekter er man for alvor begyndt at mærke den store interesse for varmebehandlet træ. Sofie Willems, arkitekt MAA og partner i Spektrum Arkitekter, fortæller:

- Vi brugte varmebehandlet træ for første gang i 2013, og dengang var det et helt nyt produkt. Siden har vi mærket en stor interesse på træet fra kollegaer, som spørger ind til det. Og så kan vi mærke, at for eksempel bygherrer og kommuner også er ved at tage det til sig på grund af de mange bæredygtige gevinster. Jeg kan kun forestille mig, at det bliver brugt endnu mere i fremtiden.

rich-media-2
Thermobehandlet træ kan holde til en hel del vand. Foto: Frøslev Træ.

Termo-træ har grundet dets formstabilitet mange anvendelsesmuligheder, som i høj grad tiltaler Spektrum Arkitekter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan både bruge det til indvendig beklædning, terrassebrædder og udvendig beklædning, og vi synes, det er rart ikke at variere tingene unødvendigt. Derfor valgte vi også materialet til både facadebeklædning og terrassearealer ved vores seneste thermo-projekt: det flydende aktivitetshus i Nordhavn, som er bygget i træ fra inderst til yderst. Det får virkelig arkitektonisk udtryk og funktionalitet til at gå op i en højere enhed, fortæller Sofie Willems.