Februars massive mængder regnvand skabte udfordringer. Fremover kan satelitbaseret kortlægning både understøtte beredskabsarbejdet og styrke de forebyggende indsatser.

Regn, regn og atter regn. Vejret var temmelig forudsigeligt i februar måned, og de rekordstore mængder regn skabte problemer rundt om i det drivvåde kongerige. Om man kan lide det eller ej, går forudsigelserne på, at alvorlige oversvømmelseshændelser bliver mere og mere almindelige i Danmark. Data og information til at forbedre oversvømmelsesbeskyttelse og klimatilpasning er derfor blevet en efterspurgt mangelvare.

I kampen mod vandet kan eksempelvis satellitdata være meget brugbart, og nu har DHI har lavet en national kortlægning af omfanget, samt udviklingen, af de store oversvømmelser i februar 2020. Det værktøj kan anvendes direkte til at understøtte beredskabsarbejdet og styrke de forebyggende indsatser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Store dele af landet har oplevet rekordstore nedbørsmængder, som afslørede, at der er behov for bedre værn mod vandet. Billede: DHI Gras.

Ved at anvende Radar (SAR)-billeder, blandt andet fra det Europæiske Rumagenturs Sentinel-1 satellitter, kan områder med stående vand kortlægges på landsplan. Det sker med høj præcision uanset vejrforhold, skydække og tidspunkt på døgnet. Denne egenskab og den højfrekvente tilgængelighed af denne type af satellitdata bidrager til et stabilt informationsgrundlag, som kan anvendes til overvåge omfanget og udviklingen af oversvømmelseshændelser.

- Kystdirektoratet arbejder med grøn omstilling og klimatilpasning, og helt i tråd med regeringens rumstrategi bruger vi satellitdata fra EU's Copernicus-program i flere projekter. I samarbejde med DHI analyserer vi i den forbindelse blandt andet kystændringer og havdybder i Danmark. Oversvømmelseskortet her er et øjebliksbillede, men et andet godt eksempel på hvordan satellitdata kan bidrage med værdifuld information i hele klimatilpasnings-debatten, siger Carlo Sass Sørensen, specialkonsulent i Kystdirektoratet.