Medarbejdere på de danske kirkegårde varetager langt flere opgaver end at pleje gravsteder.

Når efterladte besøger deres afdødes grave på kirkegården, er det nemlig ikke præsten, sjælesørgeren eller formanden for en samværsgruppe, som de møder. I mange tilfælde er det medarbejdere, som klipper hækken eller plejer græsplænen. Kirkegårdsmedarbejderen bliver således den besøgendes direkte møde med Folkekirken, og i tillæg til de mange gartneropgaver kan medarbejderne pludselig stå i en samtale om meningen med livet eller sorgen efter at have mistet.

- De står helt centralt i forhold til de besøgende. De har mange relationer - til kirken, samfundet, gæsterne. Medarbejderne er godt klar over det, og de tager opgaven på sig. Det gør de ved at være til stede. Hvis nogle besøgende ønsker at snakke, kan det ofte give samtaler om vejret, Brugsens nye åbningstider, sorg og død eller ensomhed, fortæller Marie Vejrup Nielsen, lektor og leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet.

Det var én af mange indsigter fra et forskningsprojekt om kirkegårdens medarbejdere, som hun fremlagde på Kirkegårdskonferencen 2020 i Nyborg.

Omsorg gennem grønne områder

Selvom kirkegårdens personale har en fremtrædende rolle, så findes der ikke meget viden om, hvem de er, og hvordan de oplever deres rolle. Det har Marie Vejrup Nielsen sat sig for at finde ud af som et led i et endnu større forskningsprojekt "Død, Minde og Religion".

- Der er mange veje ind på kirkegården for dens medarbejdere, og der er stor mangfoldighed i deres baggrunde. Det er ikke kun gartnere, som arbejder på kirkegårdene, nogle har være automekanikere, landmænd eller noget tredje. Det er en blandet gruppe, siger hun om den sammensatte medarbejderflok, som forskningen skal tegne et billede af gennem cirka 500 spørgeskemaer, 20 kirkegårdsbesøg rundt om i landet og en stribe interviews.

Billedet viser en broget flok, der midt i en "kundeorienteret tid" ikke hele tiden henvender sig til de besøgende, men til gengæld stiller sig til rådighed med praktisk information og kirkegården eller lægger ører til alt mellem himmel og jord. Midt i en travl arbejdsdag kan hækklipningen pludselig blive byttet ud med en eksistentiel samtale. Det kan udfordrer tidsplanen, for kirkegården trænger til pleje, men de besøgendes behov kan ikke negligeres.

Om de besøgende har behov for at snakke eller tager sig en stille og eftertænksom stund, har kirkegården og de ansattes arbejde meget at tilbyde.

- Hvad kan kirkegården, spurgte Marie Vejrup Nielsen fra konferencens talerstol og svarede i umiddelbar forlængelse:

- Den kan give omsorg gennem grønne arealer.

- Det er et svar, jeg har fra informanterne. Kirkegården er god til at give plads, ro og fred. Det er et særligt sted, som kan noget unikt, siger lektoren og lederen af Center for Samtidsreligion.

Blandt de første til at høre om forskningsprojektets resultater var de cirka 700 fremmødte på Kirkegårdskonferencen 2020 i Nyborg torsdag 5. marts. Bag konferencen stod Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.