Hos fagforbundet 3F er der tilfredshed med det opnåede resultat i forhandlingerne.

Der er tale om en treårig overenskomst. Og Flemming Grønsund, der er topforhandler og forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F, er godt tilfreds med udkommet af forhandlingerne. Han udtaler til Fagbladet:

"Vi har fået et godt resultat, som vi er ret stolte over. Jeg er især glad for, at vores medlemmer har fået 10 ugers løn under sygdom, hvoraf en uge er med fuld løn og uden lønloft. Det er et stort gennembrud og en klar sejr for os", lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye overenskomst betyder, at normallønnen stiger med i alt 9,55 kroner i timen i løbet af de næste tre år. Samtidig bliver tillæg forhøjet med 1,6 procent om året. Hvis forliget om ny overenskomst bliver godkendt af både lønmodtagere og arbejdsgivere, vil overenskomsten have virkning fra 1. marts, hvor den hidtidige aftale udløber.

Jeg er især glad for, at vores medlemmer har fået 10 ugers løn under sygdom.

Forhandlingssekretær Flemming Grønsund

3F