Sandmaster har netop testkørt robot til rensning og pleje af kunstgræs, som nu introduceres på det danske marked

Digitaliseringen og robotteknologien er over os i disse år. Det gælder også inden for den grønne branche, hvor teknologi og robotter kan bidrage til større effektivitet og mindske både omkostninger og CO2-udledning.

En af de nyeste opfindelser er robotten BUKY, som rengøringsspecialisten Sandmaster har udviklet sammen med franske Hexagon og for nyligt testkørte på Karlslunde Stadion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robotten er udviklet med henblik på at reducere omkostninger til pleje af kunstgræsbaner samt bidrage til at forlænge kunstgræsset holdbarhed og dermed minimere belastningen af miljøet.

- BUKY er et rigtig godt eksempel på det digitale ryk, der sker inden for branchen disse år. Robotten effektiviserer arbejdet med at pleje kunstgræsplaner samtidig med, at den reducerer omkostningerne og sikrer den korrekte pleje, fortæller Vagn O. Hansen fra Sandmaster Danmark, der er specialiseret i rensning af faldunderlag og den første importør af BUKY til Danmark.

rich-media-2
Vi lever af at vedligeholde kunstgræsbaner, og BUKY er et stærkt supplement til vores forretning, siger Vagn O. Hansen, adm. direktør i Sandmaster Danmark. Pressefoto.

En velplejet kunstgræsplæne kan have en levetid på op til 20 år, hvilket er en markant forskel i forhold til misvedligeholdte kunstgræsplæner, der risikerer at skulle skiftes efter kun seks år. Både på grund af de økonomiske og klimamæssige fordele mener Vagn O. Hansen, at teknologien især er interessant for kommuner, halinspektører og idrætsanlæg.

Overholder internationale standarder

En af fordelene ved robotten er bl.a., at den kan sikre korrekt pleje af kunstgræsset, så banen lever op til de internationale standarder, som er udstukket af FIFA. Det gælder fx krav til boldopspring, boldrul, banens jævnhed og knæ-vrid.

- Hvis du bremser hårdt på banen med en fodboldssko, må knæet højst belastes med 35 kilo. Af den årsag skal infill-materialet være jævnt fordelt på hele banen. Her spiller robotten en afgørende rolle, da den har sensorer, som registrerer, hvordan infill-materialet skal fordeles på kunstgræsbanen, så de internationale standarder overholdes. Pleje af kunstgræsbaner handler i høj grad om de rigtige indstillinger, og hvor vi mennesker kan komme til at indstille maskinerne forkert, er BUKY helt præcis. Robotten kan nemlig tilpasses den specifikke kunstgræsplænes plejebehov, siger Vagn O. Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at batterierne rækker til at køre 7000 kvadratmeter på ca. fire timer og har en opladningstid på ca. fem timer. Robotten betyder derfor, at de traditionelle diesel- og benzindrevne plejemaskiner såsom traktorer og lastbiler ikke altid skal tages i brug, hvormed man sparer en del unødvendig CO2.

Maskinen kan skifte mellem forskelligt udstyr og forventes inden længe forventes at kunne bruges på andre underlag end kunstgræs.

Husk dybderengøring

Investering i robotten erstatter dog ikke professionel og tilbundsgående rengøring af kunstgræsplæner, som er vigtigt for at komme bakterierne til livs.

- I foråret er en kunstgræsbane fem til seks grader varmere end de omliggende arealer - og den tiltrækker derfor forskellige dyr. Selvom vi introducerer og taler varmt for maskinen, anbefaler vi samtidig at investere i en dybderengøring af kunstgræsbanen én til to gange årligt, som er med til at sikre holdbarheden, påpeger Vagn O. Hansen.