CO2-udledning, el, brint, miljø, klima. Ordene høres og læses næsten på daglig basis, og der er stort fokus på at fremstille fremtidens maskiner. Deres fremkomst skal komme såvel klimaet som den enkelte virksomhed til gode via høj ydeevne, men lavt klimaaftryk.

Dog skal man ikke tro, at ubemandede maskiner, der renser luften for CO2 og udleder det reneste drikkevand fra udstødningen er lige på trapperne.

- Fremtidens maskiner er ikke lige rundt om hjørnet. Vi ved mere om tre, fem ti år, men vi skal have børnesygdommene væk og finde de rigtige teknologier. Selvom nogle af teknologierne er i personbilerne, kommer de ikke bare over i maskinerne. Der vil gå lang tid, før de maskiner, vi har nu, er udfaset, lød spådommen fra administrerende direktør i Volvo Entreprenørmaskiner Jens Ejsing.

Han havde fået ordet til et af talrige seminarer til DM&Es vidensdage i Bredsten. Hans emne var "Miljø og entreprenørmaskiner", som kunderne er meget interesserede i ifølge direktøren, der fra tid til anden får spørgsmålet: Hvorfor kommer I ikke med det?

Big data sparer big money

Ønsket om at optimere udnyttelsen af sine nuværende maskinpark og reducere dens brændstoforbrug kan dog allerede nu imødekommes ifølge Jens Ejsing. Vejen går via big data.

- Nogle tror fejlagtig, at big data har noget at gøre med overvågning. Det er ikke rigtig. Det kan til gengæld bruges til optimering, fortalte han og gav derefter et eksempel.

Da en af Jens Ejsings kunder gav ham adgang til alle data fra kundens 10 maskiner, kastede Volvo-manden straks blikket på maskinernes tomgangstid. Den svingede mellem 20 og 50 procent af den tid, som maskinerne var tændt. Det lykkedes det at sænke tomgangen markant, så gennemsnittet faldt til 27 procent. Det reducere brændstofforbruget med 70.000 liter pr. år for de 10 maskiner. Det kunne omregnes til 185.913 kg CO2 og en kontant besparelse på 2.611.751 kroner.

- Jeg tror, det for virksomhederne handler om bæredygtighed, hvis der er råd til det. I dagens debat er det mest hårdtslående argument økonomi, selvom det burde være klima og CO2, siger Jens Ejsing og fortsætter om sit regneeksempel hos kunden:

- Det er så at sige vendt på hovedet. Her handlede det om kroner og ører, mens klima var sekundært.

Det virkede.