Det er langt bedre og mere fleksibelt at håndtere regnvand på overfladen end i jorden. Rør er en fin løsning, men gælder det også om 100 år?

BREDSTEN: Øgede mængder nedbør udgør et benspænd for byer, boligejere og forsyningsselskaber. Der er behov for mere vandforståelse og grøn viden, lyder opfordringen fra Martin Westerboe Sørensen, projektleder hos VandCenter Syd, der torsdag på DM & E Vidensdage i Vingsted Centret holdt oplæg om "Fremtidig håndtering af regnvand".

- Udfordringen er, om vi kan behandle vandet oppe på overfladen, så det giver noget værdi for os. Der er kamp om pladsen i byerne, så vi skal tænke vand ind i parker, p-arealer, veje og stier, siger Martin Westerboe Sørensen om den trend, der breder sig landet over, og som flere og flere steder kommer til udtryk i bybilledet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er lige så meget tale om en presserende nødvendighed, som der er tale om byforskønnelse. Regnvandsanlæg og LAR-løsninger skal være et supplement til det nuværende kloaksystem, som ellers kommer til at lide overlast.

- Beholder vi rørsystemet, vil klimaændringerne kræve 30-70 procent ekstra kapacitet, påpeger Martin Westerboe Sørensen.

Desuden er rørsystemet ufleksibelt. Rørføringerne skal gerne bruges 100 år frem, men hvordan ser vejret og verden ud om 100 år? Skal systemet til den tid forstørres, må man igen i jorden og skifte det hele ud. Det er langt nemmere at håndtere vandet på overfladen. Der kan regnvandsanlæggene skaleres uden store graveopgaver.

VandCenter Syd, der arbejder i Odense Kommune og Nordfyns Kommune, har derfor rettet blikket mod at behandle vandet på overfalden og anvender det som en ressource frem for en belastning. Regnvandsbasinner, blomsterbede og trafikchikaner er blandt løsningerne.

Jævnlig dialog med kommunerne sikrer, at flere projekter laves i parløb, når kommunen alligevel skulle skifte slidlag på vejene eller lave hastighedssænkninger på skoleveje.