En midaldrende fynbo stjal pyntegrønt fra en kirkegård i Faaborg med henblik på videresalg.

En mand blev onsdag taget på fersk gerning af politiet i Faaborg-området, da han stjal gran fra en kirkegård. Det skriver Ekstrabladet.

Manden havde neglet noget af kirkegårdens pyntegrønt og efterfølgende forsøgt at sælge det i egen vejbod. Politiet opfordrer andre til ikke at gøre herren kunsten efter. Fungerende politikommissær Rasmus Tyllesen fra Fyns Politi siger til avisen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev ret paf, da jeg hørte om sagen i morges. Grandækningen på kirkegårde er selvsagt ikke noget, som man bare må gå ind og tage, og man må selvfølgelig heller ikke sælge det videre bagefter".

Manden kan ifølge politiet nu se frem til en bøde for udåden.