MSA 220 er velegnet til både fældning og savning.

Ifølge producenten Stihl er deres nye kraftfulde og batteridrevne motorsav MSA 220 en af markedets hurtigste motorsave. Der er tale om en ny generation af batterimotorsave, som har større kraft, kapacitet og ydeevne end den tidligere model, MSA 200.

Med den nye EC-motor øges både kraften og effektiviteten med 20 procent større komfort og ydeevne, og maskinen giver brugeren samme høje kraft, indtil batteriet er helt afladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MSA 220 leveres med savkæden 3/8" PS. Kæden spændes nemt og helt uden brug af værktøj med Stihl værktøjsfri kædestramning. Det vil sige, at man bare skal løsne dækslet på siden af motorsaven og dreje mod venstre eller højre for at løsne eller spænde kæden.

Motorsaven er lige velegnet til både første udtynding, fældning af mindre træer og savning af brænding. Derfor kan MSA 220 bruges af både håndværkere, landmænd, skovhuggere og ambitiøse privatpersoner.

rich-media-2
Stihl MSA 220. Pressefoto.

For at opnå maksimal effekt anbefales Stihl AP 300 S batteriet, som giver længere driftstid og mere kraft. Motorsaven tåler også regn og fugt, og man slipper derfor for at afbryde arbejdspasset i tilfælde af dårligt vejr.

- MSA 220 er designet og udviklet til professionelle brugere. Den har lav vægt og et ergonomisk design, så den er nem at bruge til en lang række forskellige opgaver, siger René Gjølander, teknisk chef hos Stihl Danmark.