I Benediktsgade i Odense er man nødt til at erstatte beplantningen med nye træer, som giver plads til letbanens spor.

I Benediktsgade i Odense bliver der i disse dage gravet ud til letbanen, og det kommer i løbet af oktober til at koste en række ældre platantræer livet.

Deres rodnet vil ifølge Odense Letbane tage skade under udgravningerne, og de ville skulle beskæres meget for ikke at være til fare for letbanens køreledninger. Der bliver sat to nye træer for hvert træ, som fældes, og de plantes, hvor de passer ind i områdets øvrige beplantning, lover Odense Letbane.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Testkørslerne med letbanens tog begynder efter planen næste forår på strækningen ved Nyt OUH, mens det først bliver i efteråret 2020, der kan testkøres på Nyborgvej.