Klimaudfordringer håndteres bedst gennem udvikling af klimaskove. Det mener forfatterne bag den nye bog "Klimaskoven".

Den danske CO2-udledning vil kunne reduceres med 30 procent ved blot at øge det danske skovareal, så det kommer til at udgøre en fjerdedel af Danmarks areal. Et mål som kan nås ved investeringer på blot 15 milliarder forudsat uændrede EU-tilskud til de tilplantede landbrugsarealer. Øges skovenes areal yderligere til lidt over en tredjedel, kan udledningen af CO2 reduceres med 50 procent. Det mener en gruppe forskere og erfarne folk fra skovbranchen.

Klimaskov som et effektivt værktøj

Deres argumentation tager udgangspunkt i, at ikke alene kan et større skovareal med en større tilvækst suge mere CO2 ud af luften, men især i at træ kan erstatte en lang række materialer som stål, beton, tegl med mere. Materialer som i dag kræver store mængder fossilt brændsel til fremstilling og forarbejdning, hvilket medfører en stor CO2-udledning til atmosfæren. Ved delvist at udfase de energitunge materialer i byggeriet og andre steder og erstatte dem med træbaserede materialer vil CO2-udledning blive reduceret. Men det kræver et aktivt skovbrug med større arealer og større hugst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et aktivt skovbrug med øget træproduktion er det mest virkningsfulde værktøj, vi i dag har til rådighed for at gøre noget for klimaet, siger skovrider Esben Møller Madsen.

Forskere og praktikere opfordrer i fællesskab til et paradigmeskift i både den offentlige debat og i den danske skovdrift. Det sker i bogen "Klimaskoven - et effektivt redskab til håndtering af CO2-problemet", som udgives af seniorforsker Palle Madsen og Ph.d. Anders Tærø Nielsen, samt skovrider Per Hilbert, fra branchefællesskabet Skovdyrkerne, samt skovrider Esben Møller Madsen, der har arbejdet med praktisk skovdrift i Danmark og udlandet i mere end 40 år.

Ifølge forfatterne håndteres klimaudfordringer og reduktion af CO2-belastningen bedst gennem udvikling af klimaskove. Det er skove, der drives bæredygtigt, og hvor driften kombinerer en høj tilvækst med en stor variation og kontinuitet i naturen. Herved opnår man såvel en høj CO2-binding og mange levesteder, der sikrer biodiversiteten.