Det er nogle ganske særlige omstændigheder, der skal til, før det udløser erstatningsansvar. Men højesteret har nu bestemt, at en hovedentreprenør - i enkelte tilfælde - kan stå på mål for en underentreprenørs arbejde. Dansk Byggeri har gennemgået sagen, som har dannet ny præcedens.

I bemeldte sag skulle hovedentreprenøren blandt andet etablere en ny trykledning over en længere trækning på cirka 10 kilometer. Arbejdet skulle udføres ved en styret underboring. Hovedentreprenøren indgik en aftale med en underentreprenør, som skulle udføre arbejdet. I forbindelse med arbejdet blev et lyslederkabel, der tilhørte en ledningsejer, beskadiget. Skaden skyldtes fejl, der blev begået af underentreprenøren i forbindelse med planlægning af borearbejdet. Ledningsejeren stævnede underentreprenøren, der imidlertid gik konkurs. På skadestidspunktet havde underentreprenøren ikke tegnet en ansvarsforsikring, der dækkede skaden. Ledningsejeren stævnede derfor hovedentreprenøren.

I by- og landsret

Byretten og landsretten behandlede spørgsmålet, om hovedentreprenøren havde et selvstændigt ansvar.

De behandlede også spørgsmålet om, hvorvidt hovedentreprenøren hæftede for underentreprenørens fejl. De to instanser var enige om, at hovedentreprenøren ikke havde et selvstændigt ansvar, men de var uenige om spørgsmålet om hovedentreprenørens hæftelse for underentreprenørens fejl. Spørgsmålet om hovedentreprenørens hæftelsesansvar blev herefter behandlet af højesteret, som fastslog, at der som udgangspunkt ikke påhviler en hovedentreprenør et hæftelsesansvar for en underentreprenørs skadegørende handling uden for kontraktforhold.

Aber dabei

Dog fandt højesteret, at der under de foreliggende omstændigheder var tale om risikobetonet arbejde. Her fastslog højesteret altså, at styret underboring i et område, hvor entreprenøren var bekendt med, at der var ledninger, er at betragte som risikobetonet arbejde. Fordi hovedentreprenøren havde engageret en underentreprenør til at udføre arbejdet for sig, kunne hovedentreprenøren have begrænset risikoen via tilsyn og kontrol. Det kunne ske blandt andet ved, at hovedentreprenøren sikrede sig, at underentreprenøren havde indhentet oplysninger om den nøjagtige placering af ledninger i jorden på det sted, hvor den styrede underboring skulle gennemføres. Desuden kunne hovedentreprenøren have sikret sig, at underentreprenøren havde en ansvarsforsikring, som dækkende ansvar for skade ved jordboringsarbejde.

Afgørelsen

På den baggrund fandt højesteret, at hovedentreprenøren var den nærmeste til at bære risikoen for de skader, der var påført ledningsejerens kabel som følge af underentreprenørens uforsvarlige underboring. Højesteret nåede frem til samme resultat som byretten.

Med højestrets dom skal en hovedentreprenør være opmærksom på, at denne ved risikobetonet arbejde kan komme til at hæfte for skade på andet end entreprisen både overfor bygherren og overfor tredjemand. Derfor bør risikoen for et hæftelsesansvar ved disse arbejder fremadrettes indtænkes i entreprenørens risikostyring.