På 30 år har danskerne fået endnu kortere vej til trækroner og fuglefløjt. Der er i den periode rejst over 100 nye statsskove tæt på byer landet over.

Nu sætter en ny beregning, som Københavns Universitet har lavet for Naturstyrelsen, også tal på, hvor meget de nye statsskove har gavnet klimaet. Den viser, at de 100 nye statslige skove og skovområder allerede har optaget og lagret mindst 668.000 tons CO2.

- Mere skov er et vigtigt redskab i den grønne omstilling, vi står overfor, og jeg vil gøre mit for, at der bliver plantet endnu flere træer rundt omkring i Danmark. Det gavner ikke kun klimaet, men også vores fælles drikkevand under skovene og vores muligheder for at komme ud i naturen, siger miljøminister Lea Wermelin.

Hver dansker udleder i snit 17 ton CO2 om året. Altså har de nye statsskove neutraliseret 1310 personers CO2-aftryk i samme tidsrum.

Træer i voksealderen

Skove lagrer kulstof i stammer, grene og rødder og opsuger dermed CO2, når de vokser. Over 100 år optager de seneste tre årtiers skovrejsning således mindst 9,7 millioner tons CO2 - heraf vil cirka 5 millioner ton være i skoven i de levende træer, og resten vil være i træprodukter eller have fortrængt fossile brændsler i energisektoren.

- Hvert træ tæller for at nå vores mål om at skære i vores årlige CO2-udledning. Derfor ser jeg også med glæde på samarbejdet med de mange kommuner og forsyningsselskaber rundt omkring i Danmark, der gør en kæmpe indsats for at omdanne landbrugsjord til ny skov og natur. Samtidig følger der en ekstra vigtig bonus med i form af grønne åndehuller, som vi alle kan nyde godt af i en travl hverdag, siger Lea Wermelin.

Naturstyrelsen har i løbet af de sidste 30 år etableret omkring 250 hektar ny statsskov hvert år. I skovene indgår også åbne områder som for eksempel bliver til enge og søer, samt områder der får lov at springe i skov af sig selv.