Fremover vil Engcon udelukkende satse på deres egenudviklede hurtigskift Q-safe. Dermed droppe svenskerne hurtigskift af S-typen.

Engcon producerer nu ikke længere de ældre og traditionelle hurtigskift af S-typen i størrelserne S45-S80, et hurtigskift, der blev introduceret allerede i 80'erne.

De er nu blevet erstattet af det topmoderne hurtigskift Q-Safe (QS), som også automatisk tilkobler olie, centralsmøring og el. Ændringen er et led i Engcons løbende arbejde for at gøre gravearbejdet mere sikkert og effektivt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi høre ofte om tragiske hændelser, hvor personer er blevet skadet eller endda dør på grund af usikre hurtigskift og forkert håndtering. Det, synes jeg, er uacceptabelt, og derfor besluttede jeg helt at skifte til vores eget sikre hurtigskift- og låsesystem, siger Stig Engström, Engcons grundlægger.

Overtager ansvaret

Engcons eget låsesystem og hurtigskift eliminerer den menneskelige faktor, hvad angår forkert tilkobling af redskaber. Låsemetoden bliver standardiseret, og det er umuligt at tilkoble skovlen forkert og dermed risikere, at den går helt af eller kommer i livstruende svingninger på grund af forkert håndtering. Det er også umuligt at tabe redskabet på grund af ufrivillig eller forkert aktivering af redskabslåsen, da redskabet skal hvile mod jorden, før det kan løsnes.

- Dette er et led i vores indsats i forhold til sikkerhed og nultolerance over for svingende eller tabte redskaber. Q-Safe er et af de sikreste hurtigskift i verden, og for os er det et naturligt skridt at udskifte det gamle hurtigskift af S-typen, som slet ikke er lige så sikkert, siger Stig Engström.

Stig Engström præciserer, at Engcons hurtigskift og låsesystem overtager maskinførerens ansvar, da gravemaskinen ikke kan bruges, hvis redskabet er forkert tilkoblet.

Kompatibelt ældre redskaber

Q-Safe hurtigskift leveres både som hurtigskift til maskinen og under Engcons tiltrotatorer, og ud over sikkerhedsfunktionerne har hurtigskiftet også automatisk olie- og eltilkobling, hvilket betyder, at maskinføreren ikke behøver at forlade kabinen for at tilkoble hydrauliske redskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skal ikke foretages nogen tilpasninger, da Q-Safe passer til alle redskaber med S-hurtigskiftet S45-S80. Engcon meddeler også, at de snart vil erstatte S40 med QS40