Den engelske maskinproducent har sat produktionen af deres elektriske minigraver på fuldt blus.

Allerede i foråret 2018 præsenterede JCB deres fuldelektriske minigraver 19C-1 e-tec. Maskinen ramte Danmark i år, og de første 50 maskiner er allerede leveret til kunder i Europa og Nordamerika.

Nu er meldingen fra englænderne så, at man har skruet maskinproduktionen op på fuld styrke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Innovationschef Tim Burnhope fra JCB er ikke overraskende tilfreds med udviklingen.

rich-media-2
JCB fejrer leveringen af de første 50 maskiner samtidigt med, at produktionen nu er på fuldt blus. Pressefoto.

- I bymiljøer er entreprenører forståeligt nok meget ivrige efter at betjene udstyr med nulemission, når det er muligt, også udendørs. Det glæder mig, at modellen nu er i fuld produktion efter vellykket feedback fra kunder på mange nøglemarkeder i evalueringsfasen, siger han.

JCB's egne beregninger viser, at der over de første fem år vil være en besparelse på 50 procent på opladning af maskinen, hvis man sammenligner med en tilsvarende dieselmodel.

rich-media-3
De små, elektriske gravemaskiner har en klar fordel ved arbejde inden døre. Pressefoto.

19C-1 e-tec vejer, som navnet antyder, 1,9 ton. Med fuldt opladet batteri skal maskinen kunne klare en hel arbejdsdag, og skal den være klar til et ekstra ryk om aften, kan man med hurtigopladning have den klar igen efter to timer. Hvis maskinen sættes til en almindelig 230V-stik, er opladningstimen cirka seks timer.