Med en ny flishugger vil NHS ramme det segment, som har brug for at flise på svært fremkommelige steder.

I starten af året lancerede NHS den nye NHS 180mt Legacy, den første NHS flishugger på bælter.

Indtil nu har det været nordmændene og tyskerne, som har nydt fordelene ved den nye flishugger fra NHS, men fra august er den endelig klar til det danske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flishuggeren er skabt til rydning langs veje og stier, og med bælter er den især velegnet til arbejde på mere svært fremkommelige steder og i uvejsomt terræn.

Som navnet Legacy antyder, har NHS samlet sine mange erfaringer i denne maskine. Den er gennemtestet, produceret i over et årti med nytænkt styring og indpakning. Flishuggeren er 100 procent baseret på den effektive, robuste og pålidelige NHS180-serie.

Specielt kan den energibesparende dvalefunktion ECO-motion fremhæves. Denne bevirker nemlig, at når der i et forud programmeret antal minutter ikke er passeret træ igennem valserne, vil motoren gå ned til 500 omdrejninger, og dermed spare både brændstof og være støjreducerende.

Ved tryk på reset øges omdrejninger igen til arbejdstilstand.

NHS 180mt Legacy kan opleves sammen med et udvalg af andre NHS flishuggere på deres stand på årets Have & Landskab.