I august 2017 åbnede udsigtsplatformen Kulbro View ved det gamle kulkranspor på Sydhavnen i Aarhus. Platformen er udført i tropisk træ, og tiden er nu kommet til at drage de første konklusioner om det anvendte træ.

Kulbro View er skabt i et samarbejde mellem Aarhus kommune, lokale kulturelle aktører og virksomheder i træbranchen anført af miljømærket FSC. Den tjener både som et udsigtspunkt, som genstand for events og borgerinddragelse og er samtidig et showroom for 17 forskellige tropiske tømmerarter.

I projektet har der været fokus på at vise mangfoldigheden inden for tropiske træarter. Brugen af en bred vifte af arter kan skabe bedre økonomi og bæredygtighed i de tropiske skove.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fortrolighed med nye arter styrker bæredygtigheden

Træet står skarpt, uden noget har givet sig, og der er ingen svindrevner på hverken terrassebrædder eller det bærende Bilinga-træ.

Tømrer og sjakbajs Palle Smed

Lund & Staun

Lund & Staun stod for opførelsen af Kulbro View, og fik gennem projektet praktisk kendskab til de mange tømmerarter.

Fælles for de fleste af arterne er, at de kun sjældent bruges i Danmark, og mens mange af dem egner sig bedst som terrassebrædder og beklædning, udmærker andre sig som konstruktionstræ. Blandt sidstnævnte er træarten Bilinga, der er brugt til de remme, som bærer konstruktionen på Kulbroen og som holdet fra Lund & Staun fandt særlig interessant.

Bilinga kommer fra Afrika og hører til i den styrkemæssigt høje ende af skalaen, hvor man også finder den i Danmark langt mere anvendte azobé, også kendt som jerntræ. Dermed er Bilinga en træart, som kan løse nogle af de krævende opgaver i forhold til bæreevne og modstandsdygtighed overfor svamp.

Mens der ikke er noget i vejen for at bruge Azobé, der eksempelvis excellerer i saltvand, men i konstruktioner kan der med fordel suppleres med anvendelse af en art som Bilinga. Når de mest populære arter erstattes med nogle af de mindre kendte, lettes presset nemlig på de populære arter. Det kan der også være god økonomi i og bedre leveringssikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilinga er dermed et godt eksempel på, at byggebranchen kan styrke bæredygtigheden ved at blive fortrolig med nye træarter. Uanset træart må bæredygtig skovdrift naturligvis være en selvfølgelighed.

Knald på farveladen

Kulbro View er et midlertidigt projekt, og platformen nedtages i forbindelse med en ny nyttiggørelse af det gamle kulkranspor, der i løbet af de kommende år omdannes til en passage mellem havnen og det centrale Aarhus. Den relative korte levetid for platformen begrænser testen for træarternes langsigtede udvikling og holdbarhed. Men her næsten to år efter etableringen kan der allerede drages erfaringer.

rich-media-3
Aarhus Kommunes Stadsarkitekt Stephen Willacy sætter sidste skrue i Kulbro View. Foto: FSC Danmark.

Med 17 forskellige tømmerarter var det nyetablerede udsigtspunkt et farveorgie i spændet fra helt lyse og gullige farver over de mere klassiske varme tropiske farver changerende fra orange over rødlige til de mørkebrune nuancer. Nogle vil mene et lidt rodet udtryk farvemæssigt. Træets videre patinering og udviklingen fra den brede farvepallet understreger blot ét af projektets pointer: der bør åbnes op for fornyede tilgange til træs æstetik.

Den uniforme grå

Vejr og vind påvirker træet og svækker det. Over tid vil naturen nedbryde det, men for disse tropiske træarter i høj holdbarhedsklasse er denne proces langsom. Selv uden behandling kan du forvente en lang holdbarhed, da træets struktur og stofsammensætning giver en naturlig modstandsdygtighed overfor svampe og andre nedbrydere.

Træets farveskifte som følge af solens UV-påvirkning er første tydelige tegn på begyndende nedbrydning. For de fleste arter sker patineringen i løbet af få uger eller måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Palle Smed, der er tømrer og sjakbajs hos Lund & Staun, var en af de håndværkere, som var med til at opføre Kulbroen View. Når han nu mere end halvandet år efter færdiggørelsen går på platformen, er han imponeret over, hvor flot træet står:

- Det, der først fanger mit øje, er, at nuanceforskellene er forsvundet, så det er næsten umuligt at se forskel på arterne. Dernæst lægger jeg mærke til det, som de fleste håndværkere vil bemærke: Træet står skarpt, uden noget har givet sig, og der er ingen svindrevner på hverken terrassebrædder eller det bærende Bilinga-træ. Det er imponerende, når man tager i betragtning, at det sidder tæt på havet i otte meters højde, siger han.

En art som Guariuba der efterhånden er ret tilgængelig på det danske marked, har en ret ekstrem rejse igennem farverne. Nyskåret er den typisk gul med orange strukturer. Udsættes træet for kraftigt lys, vil farveændringer kunne ses på timebasis og 'peake' i en mørk rødbrun farve efter få uger. Herefter starter rejsen ind i de grå nuancer. Allerede efter få måneder vil det ubehandlede træ fremstå i en sølvgrå farve med en glans, som vi eksempelvis kender det fra patineret teak.

Lær gråskalaen for træ

Det sker, at designere, arkitekter og øvrige beslutningstagere omkring træartsvalget ofte er en smule forblændede af træets udtryk som nysavet eller som behandlet. Til en del formål vil løbende behandling være urealistisk, og der ligger dermed en faglighed i en estisk udvælgelse, der centrerer sig om det patinerede udtryk og strukturer, der trods alt er det varige udtryk.

Med denne tilgang bør og kan mangfoldiggørelsen af træartsvalg kunne øges og styrke skovenes bæredygtige potentiale.