Klimaet har unægteligt ændret sig over de seneste år. Derfor har Dansk Byggeri udarbejdet udspillet "Danmark har brug for en Klima- og Kystfond", som skal mindske ødelæggelser fra orkaner og oversvømmelser. Det skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

Kataloget er blevet overrakt til det kommende Folketing med det, Dansk Byggeri selv kalder brugbare forslag på, hvordan man kan forebygge og reducere de skader på bygninger, boliger, veje og anden infrastruktur, som det danske vejr forårsager.

- Der skal handling til. Ved at forstærke indsatsen for klimasikring i byerne og sikre en bedre kystbeskyttelse, vil samfundet kunne spare millioner. Samtidig vil borgerne i udsatte områder opleve større tryghed, når der opstår skybrud og stormflod. Lige som færre vil blive tvunget til at flytte på grund af klimaforandringer, siger branchedirektør Henrik Friis fra Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri.

Hvad skal der konkret gøres

Dansk Byggeri fremlægger i udspillet en klar løsning. Det skal oprettes en statslig Klima- og Kystfond under Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og lån til kommunerne i forbindelse med klimasikringsprojekter og kystbeskyttelsesprojekter. I udgangspunktet skal fonden kunne give et tilskud på 50 procent.

Med hensyn til kystsikring skal der ifølge Dansk Byggeri udarbejdes en landsdækkende plan for klimasikring i byer og kyster. Det skal komme fra Klimaministeriet, som skal opdatere planen hvert år.

Og til sidst mener Dansk Byggeri, at kommunen ikke selv skal betale 25 procent af overfladeløsninger som for eksempel regnvandshåndteringskar og -bede. Brancheorganisationen mener, at der derfor kommer færre af den slags løsninger, fordi det er for dyrt for kommunernes anlægsbudget.

- Det er både ærgerligt og dumt, at forsyningsselskaberne ikke kan få lov til at betale klimasikring med overfladeløsninger selv, og at anlægsloftet blokerer for gode løsninger. Derfor opfordrer vil politikerne til at give selskaberne lov til selv at finansiere den form for klimasikring, og at klimasikring og kystbeskyttelse bliver undtaget fra det kommunale anlægsloft, siger Henrik Friis.

Hvor kommer pengene fra?

Det ekstreme vejr kostede beredskaberne og Stormrådet over 180 millioner kroner i 2017. Det viser beregninger, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras har lavet for Dansk Byggeri. Og ifølge Cowi vil omkostningerne til skader på bygninger, infrastruktur med videre løbe op i 100 milliarder kroner de næste 100 år, hvis ikke der gribes ind.

- Kommunerne har brug for hjælp til at sikre kyster, landskaber og byer mod oversvømmelser, og grundejerne skal have større incitamenter til at betale for kystbeskyttelse. En Klima- og Kystfond vil betyde, at en stor del af de penge og kræfter, der i dag bruges på at rydde op og udbedre skader efter erosioner og oversvømmelser, i stedet kan bruges til at forbygge skader på kyster, ejendomme, infrastruktur og landskaber, siger Henrik Friis.

Dansk Byggeri mener, at finansieringen kan findes ved hjælp af flere forskellige tiltag. For eksempel skal stormflodafgiften kanaliseres videre til Klima- og Kystfonden, mens bidraget skal sættes op til 100 kroner pr. police. Det vil give 200 millioner årligt.

Derudover skal staten også indskyde et engangsbeløb på en milliard kroner, og så skal afgiften til stormfalds- og oversvømmelsesordningen sættes op til 100 kroner, hvilket også vil give 177 millioner kroner yderligere ifølge Dansk Byggeris regnestykke.