En bred vifte af trænørder holder oplæg på H&L.

På tredjedagen af Have & Landskab (H&L) er messen gået sammen med Dansk Træplejeforening for at skabe en fredag i træernes tregn. Det skriver H&L i en pressemeddelelse.

Der kommer nemlig til at være en workshop om træbeskæring og træklatring med Dansk Træplejeforening for de nordiske søster-træplejeforeninger gennem en donation fra Nordisk Fond for Bytræer - NFB.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Workshoppen kommer blandt andet til at byde på et oplæg med Rip Tompkins, der er tidligere verdensmester i træklatring og som kommer til at give ny viden om placering af ankerpunkter, mens han selv klatrer i træerne. Chefkonsulent Christian Nørgård Nielsen fra SkovByKon holder oplæg om beskæringssår, og Iben M. Thomsen, der er seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, kommer med sit blik på spredning af sygdomme og skadedyr.

Hvis man er træklatrer og en del af EAC's uddannelsesprogram om ETW-certificeret træpleje, optræner man samtidig fire ud af de krævede 30 timers uddannelse, der skal til hvert tredje år for at nå recertificering.

Oplæggene kommer til at være en del af H&L's Faglig Forum, der er en lang række af oplæg på messen. Der er endnu ikke et samlet program for oplæggene.