DM i Skills er slut, og guldet er blevet fordelt på de tre fag fra det grønne område, der deltog i konkurrencerne.

Det har været nogle hektiske dage i Næstved, hvor der siden torsdag har været afholdt DM i Skills. Lørdag var der præmieoverrækkelse, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte diplomer sammen med en statuette, der passer til hvert fag.

Fra det grønne område var der både anlægsgartnere, anlægsstruktører og brolæggere i aktion. Til sidst var også stenhuggerfaget repræsenteret, men det var som et såkaldt demonstrationsfag, der ikke deltog i konkurrencerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vinderne fra de forskellige fag kan nu derfor glæde sig til en lidt af en rejse i august måned, hvor der er WorldSkills i den russiske by Kazan. I alt var 43 forskellige fag med i konkurrencerne i Næstved. 15 af dem var fag fra bygge- og anlægsbranchen.

Nedenunder kan du se vinderne fra de grønne fag. Efter navnet står den virksomhed, de er i lære ved samt den skole, de er tilknyttet:

- Anlægsgartner: Kamilla Saltoft Finderup Andersen, Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S og Alexander Herluf Hansen, Entreprenør Teknik, - begge er fra Roskilde Tekniske Skole.

- Anlægsstruktør: Julius Erik Nielsen, Entreprenørfirmaet Eigil Fynbo A/S og Mark Carbel Svendgaard, Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S - begge fra Learnmark Horsens

- Brolægger: Sebastian Holck Larsen, Brolæggeren ApS og Sebastian Oliver Lisbjerg, Munck Forsyningsledninger A/S - Begge er fra Aarhus Tech.