- Her kan du se, at brolægningen er lavet af klinker. Det er noget, man ofte ser i Odense, siger Claus Johnsen.

Han inspicerer brolægningen ned i detaljer. Opdager, hvordan faldet er opbygget. Finder en medarbejder.

- Det er sgu' godt arbejde, I har lavet jer her, siger Claus Johnsen igen. Og sådan er han. Han snakker med alle og anerkender, når der blevet lavet en god brolægning.

I dag er han oldermand i Brolæggerlauget, hvilket han har været i 13 år. Men de gode taleevner betyder ikke nødvendigvis, at han bryder sig om at være i fokus. Det er noget, man vænner sig til.

- Da jeg blev valgt, var den største udfordring af dem alle, at man skulle tage ansvar og stille sig frem. Jeg behøver ikke være midtpunkt, men det bliver man, når man ved så meget om brolægning, som jeg gør, siger Claus Johnsen.

Trompet og tromme

Den første gang, han for alvor var midtpunkt, var da den prestigefyldte brolæggerpris skulle overrækkes i 2006. Her vandt Varde Torv prisen, hvilket medførte stor festivitas i det vestjyske. Den tidligere Venstre-borgmester Kaj Nielsen indkaldte til stor fest, oldermanden skulle fragtes i en guldkaret, og Varde Garden gik foran og spillede.

- Jeg græmmede mig så meget og var slet ikke vant til at være i det selskab. Jeg havde jo den store oldermandskæde på og sad ved siden af borgmesteren og hans kæde, og jeg syntes, det var frygteligt pinligt. I dag er jeg noget bedre til at stille mig frem, siger Claus Johnsen.

Han er ikke bange for at være ærlig eller sige tingene lige ud. Ikke på en arrogant eller højpandet måde. Men på en selvsikker måde, hvor han ved, hvad han gør. Og så er der en god portion humor i hans måde at tale på. Som når han kalder en brolægger "Guds gave til kvinden" eller påpeger, at faget uden tvivl er det, han brænder for, selvom han også sidder som næstformand i det noget bredere branchefællesskab Dansk Infrastruktur. Noget, man ifølge ham, kan se på alle andre tidspunkter, end når man kører ind i hans egen indkørsel.

- Man bliver ikke enig med alle, og det skal man heller ikke være. Det eneste krav, jeg har til min egen bestyrelse, er, at de ikke bare skal være jasigere. Og selvom vi er uenige, skal vi bakke hinanden op, siger Claus Johnsen.

Skulle ikke have været oldermand

Det var slet ikke planen, at han skulle være oldermand. I 2006 afgik den tidligere oldermand Søren Rasmussen ved døden efter 23 år på posten. Claus Johnsen sad som viceoldermand og var den naturlige arvtager.

- Jeg havde faktisk regnet med, at jeg bare skulle være oldermand i den resterende periode og så måske en valgperiode mere. Men det blev simpelthen sjovere og sjovere, og nu stopper jeg først, når yngre kræfter er klar, eller jeg ikke længere har opbakningen, siger Claus Johnsen.

Det betyder også, at han tager et valg med senere i år. Men han erkender samtidig, at det er svært at få alle ender til at mødes. Økonomien er ikke særlig stor i at være oldermand. Honoraret fra lauget er beskedent, og der er meget tid, der bruges ulønnet.

- Man skal gøre det her, fordi man elsker brolæggerfaget. De sidste år har jeg også haft "lidt penge med hjemmefra", for at det hele kan løbe rundt, siger Claus Johnsen.

I dag arbejder han ikke længere som selvstændig brolægger og lever i stedet af de syn og skønssager, han får tildelt, mens han underviser en smule ved siden af. Og havde han haft sit eget firma, var det nok gået nedenom og hjem.

- Der er nærmest tradition for, at en oldermand går konkurs. Det kan simpelthen ikke gå op, når du bruger så meget tid begge steder. Men i og med at jeg ikke er mester i et stort firma, er jeg også en atypisk oldermand, og det er måske meget godt, siger Claus Johnsen.

I stedet kan han bruge tiden på at gøre det, han i virkeligheden brænder mest for. Han har fundet en ny brolægning på Skulkenborg Torv i Odense. Han fremhæver dens nye og anderledes fugning, der er noget hårdere end almindeligt stenmel.

Og som så mange gange før anerkender han, når der er lavet en god brolægning.