Fire mødelokaler har fået korkgulve på Hotel Fårup. Derfor er det kun badeværelser og trapper, der ikke har den type gulv.

Den 1. februar udvidede Hotel Fårup med fire nye mødelokaler, hvor der blev lagt 300 kvadratmeter Wicanders korkgulv fra Timberman, der i forvejen ligger på resten af hotellet. Hverken slitage, snavs eller vandskade har kunnet beskadige de solide korkgulve, som ellers ikke var det første valg. Det siger Tue Albrektsen, der er teknisk chef i Fårup Sommerland.

- I starten var vi meget opsatte på at få et fyrretræsgulv, da æstetikken passer rigtig godt ind i Fårup Sommerlands stil med skov og natur. Men da Timberman oplyste os om, at det ikke var særlig hensigtsmæssigt i forhold til slitage, blev vi overbevist om, at et Wicanders korkgulv var en meget bedre løsning, siger Tue Albrektsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gulvet på Hotel Fårup er et Wicanders HydroCork fra Timberman og har en tykkelse på kun 6 millimeter. Det består af 2,7 millimeter vandresistent kork med en overflade i phthalatfri vinyl, som har et naturtro, tredimensionelt træmønster med årer og knaster. Der blev i alt lagt 2.000 kvadratmeter Wicanders-korkgulv på hele hotellet, som dækker alle arealer bortset fra badeværelser og trapper.

Best of both worlds

Kork er blevet et mere populært gulvmateriale over de sidste år, og ifølge Timberman opleves i disse år en kraftig stigning i salget til erhverv, blandt andet på grund af den mere vedligeholdelsesvenlige løsning.

- Wicanders HydroCork kombinerer det bedste fra tre verdener; det ligner træ til forveksling, giver korkens gode akustik og komfort og har vinylens slidstyrke - og så er den oveni købet vandresistent, siger Tue Albrektsen.

Og det vandresistente gulv blev allerede tidligt i processen udsat for den ultimative test.

- Lige inden hotellet skulle åbne, fik vi en mindre vandskade, da en branddyse sprang på første sal. Selvom både vægge og lofter blev mærket af vandet, tog gulvene ingen skade og ligger stadig flot i dag, siger Tue Albrektsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hotel Fårup er en del af Fårup Sommerland, der i 2018 havde over 600.000 besøgende.